ForsideHimmerlandBarn af Himmerland XXIII: Hemmeligheder i Barn af Himmerland

Barn af Himmerland XXIII: Hemmeligheder i Barn af Himmerland

Barn af Himmerland XXIII: Hemmeligheder i Barn af Himmerland

Poul Erik har fået besked på at møde op på en adresse i Rold Skov en onsdag eftermiddag i 1975. Han banker på døren og bliver mødt af manden, der har bedt ham komme.

 De følges ad ind i en lang tunnel og Poul Erik tænker: ”Hvad foregår der her?” Det får han ikke at vide endnu. 

”Du skal skrive under her, før vi går videre. Og du skal læse, hvad der står”, siger manden til Poul Erik og viser ham hen til en skrivepult med en rød mappe. I mappen ligger en tavshedserklæring. 14 års fængsel for landsforræderi, hvis Poul Erik bryder den.

I den nye udgave af Barn af Himmerland, der netop er udkommet, kan man læse resten af Poul Erik Ingvartsens beretning om hans arbejde i Regan Vest. Også Holger Lyngberg fortæller om Regan Vest. Han har oplevet byggeriet og hans fortælling kredser om, hvad man vidste, og hvad man gættede sig til, hvad man talte om, og hvad man tiede med. 

Man kan også læse om Tine Lilholts turnering med Lars Lilholt Band og hendes galleri i Gl. Skørping. Susanne Sangill fortæller om sin kringlede vej til at blive skuespiller og leder af Himmerlands Teater i Hobro.

Fodbold har fyldt og fylder stadig meget for Jesper Møller, der nu er formand for DBU. Men fodbold fylder også meget for Peer Kristensen (Gudumholm IF) og for Torben Sauer (Aars IK). De to har også pengeinstitutverdenen til fælles, dog hver sit pengeinstitut – Spar Nord og Sparekassen Himmerland. Endelig er Ole Sommer også rundet af et pengeinstitut – Andelsbanken. 

Vanen tro er der også nogle politikere, der har skrevet I Barn af Himmerland. Fra Hobro har vi Edin Hajder, der fortæller om at komme til Danmark som flygtning. Også fra Hobro har vi Preben Jensen, der ud over politiske erindringer også i mange år desuden havde et byggefirma. Og endelig har vi fra Rebild Jeppe Ugilt, der fortæller om at være iværksætter både på Volstrup og i Nørager.

Jørn Christensen og Peter Jørgensen fortæller begge om deres lærergerning ved forskellige skoler i Himmerland, Martin Hedegaard fortæller om Falck i Aars og Claus Madsen bidrager med barndomserindringer fra Løgstør.

Ivar Salomonsen er hjemmefødning fra Arden, men har ellers været meget rundt i verden for Rockwool og Aalborg Boilers. Poul Andersen har været med i svineslagteribranchen fra de små slagterier i Aars, Hobro og Bjerringbro og til Danish Crown. Villiam Sloth har med Skiveegnens Svinetransport haft vognmandsfirmaet der transporterede grisene til slagteriet.

Thorkil Christensen har haft en livslang karriere inden for lokaljournalistik og aviser mest kendt for Aars Avis. Og endelig har Preben Stæhr beskæftiget sig med fjerkræslagterierne i Aars og Brovst, men også opbygget ventilationsfabrikken Turbovent.

Alt det kan man læse om i den nye udgave af Barn af Himmerland, den netop er udkommet. Bag udgivelsen står Lions Klubberne i Himmerland og her håber man at der vil blive taget godt imod bogen så overskuddet fra salget kan bidrage til Lions hjælpeindsats både lokalt, nationalt og internationalt.

Bogen og dens forfattere blev præsenteret ved en velbesøgt reception på Rold Storkro.

Bogen kan købes ved de forskellige Lions Klubber, ved boghandlerne og på www.barnafhimmerland.dk

Forsiden af Barn af Himmerland XXIII Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler