Asfaltering af P-plads vil betyde besparelser ved arrangementer
Bilisterne skal have optimale parkeringsforhold og skal skærmes for sandflugt i blæsevejr ved Løgstør Havn. Et 640 kvadratmeter stort areal, der støder op til Kulturladen, er blevet skrællet af og der er lagt asfalt på arealet.
Målet er at lave optimale parkeringsforhold ved havneområdet samt at reducere sandflugten, når det blæser, da det kan genere de, der passerer forbi på Havnevej i Løgstør. Der vil som tidligere være indkørsel til pladsen fra Havnevej.
Tiltaget vil også betyde, at arrangørerne af Muslingefestivalen, Jazzfestivalen og andre arrangementer på området opnår besparelser. Tidligere har det været nødvendig at placere plastikgulv på arealet, så der blev skærmet af for støv i telte, der opstilles på pladsen. Det vil ligeledes få den betydning, at det er mere jævnt at gå på.







