ForsideRebildAnsøgning om ændret normering af vuggestuen i Øster Hornum

Ansøgning om ændret normering af vuggestuen i Øster Hornum

Ansøgning om ændret normering af vuggestuen i Øster Hornum

Når Børne og Familieudvalget i Rebild Kommune holder møde den 25. september 2024, skal de bl.a. behandle en beslutningssag: Ansøgning om ændret normering af vuggestuen i Øster Hornum

BILAG: Ansøgning om ændret normering fra bestyrelsen

Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at ændre normeringen af vuggestuen i Øster Hornum til 10 børn fra 1. oktober 2024.

Sagsfremstilling
Der er en væsentlig nedgang i antallet af børn i 0-2 års alderen i Øster Hornum, der søger om pasning i kommunalt regi. Det betyder konkret, at der p.t. er mange tomme pladser i både dagplejen og vuggestuen i Øster Hornum. På den baggrund valgte ledelsen pr. 1. august i samarbejde med en dagplejer at omplacere vedkommende i en anden stilling i et dagtilbud i Støvring. Denne løsning er dog ikke nok til at afhjælpe andelen af tomme pladser, hvorfor det er nødvendigt at reducere yderligere i antallet af pladser.

Vuggestuen er i dag normeret til 16 pladser. Der er p.t. 5 dagplejere, som giver en kapacitet på 20 pladser, hvilket giver en samlet kapacitet på 36 pladser på 0-2 års pladser i Øster Hornum. Denne kapacitet er væsentlig højere end det antal børn, der p.t. er indskrevet eller fremadrettet skrevet op til pasning i Øster Hornum. Dette tal ligger p.t. på omkring 25 børn for de kommende 8-10 måneder. Det er ikke muligt præcist at angive derefter, da det vil dreje sig om børn, der endnu ikke er født. I Øster Hornum skoledistrikt er der desuden en privat vuggestue samt flere private børnepasningsordninger.

Der er p.t. 5 dagplejere i Øster Hornum, men grundet kapacitet påtænker ledelsen at flytte endnu en dagplejer og derved tilpasse antallet af dagplejere til behovet. Denne flytning kan evt. være tidsbegrænset, så den pågældende dagplejer kan vende tilbage til jobbet som dagplejer, hvis der bliver behov for det og den pågældende ønsker det.

Dagtilbudsområde Nord og ledelsen ønsker derfor at nedjustere normeringen i vuggestuen fra de nuværende 16 børn til 10 børn for at kunne minimere antallet af tomme pladser i dagplejen. Derved bliver det muligt at anvise børn, der har ønsket vuggestue til dagplejen. En normering på 10 børn svarer til det antal børn, der p.t. er indmeldt i vuggestuen.

Alternativt til nednormering af vuggestuen er yderligere nedskæring i antallet af dagplejere, som kan få den konsekvens, at man på kort sigt lukker dagplejen i Øster Hornum, fordi det bliver mindre attraktivt for forældrene, idet gæsteplaceringer ved ferie og sygdom oftest vil blive udenfor skoledistriktet.

Økonomi
En nednormering af vuggestuen kan betyde en mindreudgift for kommunen, da vuggestuepladser er dyrere end dagplejepladser.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler