ForsideVesthimmerlandAnmodning om midlertidig udtræden af Byrådet i Vesthimmerland

Anmodning om midlertidig udtræden af Byrådet i Vesthimmerland

Anmodning om midlertidig udtræden af Byrådet i Vesthimmerland

Når Byrådet i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 20. juni 2024, skal de behandle en anmodning om midlertidig udtræden af Byrådet for David Rathkjen og indtræden af 1. stedfortræder for SF, Leif Larsen, samt godkendelse af midlertidig udpegning til David Rathkjens hverv.

Baggrund
David Rathkjen har den 7. juni 2024 fremsendt et ønske til Borgmesteren om at få behandlet en anmodning om midlertidig udtræder af Byrådet i perioden 1. august 2024 til den 30. april 2025. Fraværet begrundes med barsel. Jævnfør den kommunale valglovs § 103, stk. 2, er det er det Byrådet, der træffer afgørelse om, hvorvidt en anmodning om midlertidigt at udtræde kan imødekommes.

For at Byrådet kan godkende en anmodning om, at et medlem fritages for at varetage hvervet som byrådsmedlem, skal der være tale om en forhindring, der forventes at strække sig over en periode på mindst 1 måned. Årsagen til den ønskede midlertidige udtræden skal kunne henføres til en af de lovlige forfaldsgrunde, som fremgår af den kommunale valglovs § 103. Det vil sige ved sygdom, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Barsel er således en lovlig forfaldsgrund, men det er en betingelse for at modtage vederlag under barsel, at man er forhindret i at varetage sit hverv som medlem af Byrådet på grund af barslen. David Rathkjen har oplyst, at han ikke tager barsel fra sine studier på en lang videregående uddannelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere udtalt, at det kan indgå i vurderingen, om medlemmet af Byrådet også har barselsorlov fra sit civile arbejde, men at det er ikke en betingelse for, at et medlem kan have lovligt forfald på grund af barsel.

Ved kommunalvalget den 16. november 2021 blev Leif Larsen valgt som første stedfortræder for SF, hvorfor han indtræder som medlem af Byrådet i perioden, i henhold til den kommunale valglovs § 91.

Ved David Rathjens midlertidige udtræden af Byrådet vil SF foretages følgende ændringer i de hverv, som partiet opnåede ved det konstituerende møde den 9. december 2021:

  • Rasmus Vetter overtager David Rathkjens hverv som medlem af Økonomiudvalget.
  • Anna-Grethe Sperling overtager David Rathkjens hverv som medlem af Børne- og Familieudvalget.
  • Leif Larsen overtager Anna-Grethe Sperlings hverv som medlem af Beskæftigelsesudvalget.
  • Anna-Grethe Sperling overtager David Rathkjens hverv medlem af Bestyrelsen for FGU Himmerland.
  • Rasmus Vetter overtager David Rathkjens hverv som delegeret til kommunalpolitisk topmøde.
  • Leif Larsen overtager David Rathkjens hverv som stedfortræder for Anna-Grethe Sperling i Himmerlandkredsens valgbestyrelse ved Folketingsvalg samt ved valg til Europa-Parlamentet.

Økonomi
Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af barsel, hvor stedfortræderen er indkaldt, har medlemmet ret til at fastholde vederlag i indtil 9 måneder.

Sagen afgøres i Byrådet.

Indstilling: Administrationen indstiller

  • at David Rathkjens anmodning om midlertidig udtræden af Byrådet fra 1. august 2024 til den 30. april 2025 godkendes,
  • at 1. stedfortræder for SF, Leif Larsen, indtræder i Byrådet i perioden 1. august 2024 til den 30. april 2025,
  • at Rasmus Vetter overtager David Rathkjens hverv som medlem af Økonomiudvalget,
  • at Anna-Grethe Sperling overtager David Rathkjens hverv som medlem af Børne- og Familieudvalget,
  • at Leif Larsen overtager Anna-Grethe Sperlings hverv som medlem af Beskæftigelsesudvalget,
  • at Anna-Grethe Sperling overtager David Rathkjens hverv medlem af Bestyrelsen for FGU Himmerland,
  • at Rasmus Vetter overtager David Rathkjens hverv som delegeret til kommunalpolitisk topmøde, og
  • at Leif Larsen overtager David Rathkjens hverv som stedfortræder for Anna-Grethe Sperling i Himmerlandkredsens valgbestyrelse ved Folketingsvalg samt ved valg til Europa-Parlamentet.
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler