ForsideRebildAllan Busk: Når samarbejde bliver en sovepude

Allan Busk: Når samarbejde bliver en sovepude

Af.: Allan Busk Mølledamsvej 7 9575 Terndrup.

Når samarbejde bliver en sovepude

I Rebild hører vi igen og igen politikere tale om vigtigheden af samarbejde og en ordentlig tone.- Det er næsten lige før det er hovedbudskaberne for flere partier og det de går til valg på.

Men det lyder jo pænt – for hvem kan være imod, at man arbejder sammen, og taler pænt.- 

Men spørgsmålet er: Hvad er der egentlig kommet ud af alt det samarbejde de seneste år?

For mens der er blevet holdt møder, skrevet fælles udtalelser og taget billeder med brede smil om hvor godt samarbejdet er, og hvor vigtigt det er med enighed om budgetter osv.– Så er virkeligheden for borgerne blevet fattigere:

• Skoler og børnehaver i yderområderne er lukket. 

( Blenstrup – Bælum – Ravnkilde og Skibsted )

•  Ældrecentre er lukket, lagt sammen, eller privatiseret. ( Haverslev – Øster Hornum – Støvring ) – Og måske Skørping næste gang.

• Terndrups rådhus og servicefunktioner er væk.

• Og mange landsbyer mærker tydeligt, at kommunen og politikerne trækker sig længere og længere væk. Flere små erhvervsdrivende får det sværere og sværere, i Ravnkilde kostede det købmanden livet, og andre steder har borgerne måtte skillinge sammen for t beholde lokale indkøbs muligheder.

Hvis det er resultatet af alt det “gode samarbejde”, så må vi ærligt spørge: Hvem samarbejdes der egentlig for?

For det ligner mere et samarbejde om at afvikle end at udvikle Rebilds yderområder.

Jeg savner politikere, der tør stå fast. Der tør kæmpe for det, de lovede vælgerne – i stedet for at gemme sig bag ord som “bred enighed” og “konstruktivt samarbejde”.

Samarbejde er kun en styrke, hvis det bruges til at skabe fremskridt – ikke når det bliver en sovepude, hvor man undgår at tage de svære diskussioner.

Hvis samarbejde betyder flere lukninger, mere centralisering og flere private løsninger på det, der burde være fælles ansvar – så vil jeg hellere have politikere, der tør tage kampen, og sige hvad de mener, og især holde hvad de lover vælgerne i valgkampene.

For Rebilds yderområder har ikke brug for flere møder og smukke hensigtserklæringer.

De har brug for livarbejdspladser og udvikling, samt lokalt politiske ansvar.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler