ForsideHimmerlandAflysning af tog og indsættelse af togbusser fra 27. maj - se...

Aflysning af tog og indsættelse af togbusser fra 27. maj – se her hvor

Aflysning af tog og indsættelse af togbusser fra 27. maj – se her hvor

På søndag starter et stort og omfattende sporarbejde, som bl.a. betyder, at der ikke kører tog til og fra Aalborg Lufthavn indtil 6. oktober.

Det betyder også, at der bliver indsat togbusser i perioder mellem Hjørring – Aalborg – Skørping – Aarhus H/Hobro.

Togskinner og -signaler holder ikke evigt. Men de holder længere, hvis de bliver vedligeholdt. Når der arbejdes på skinnerne eller med signalerne, er der som regel ændringer i togdriften. Nogle gange må togene slet ikke køre, og så indsættes der i stedet togbusser.

Aalborg St. – Aalborg Lufthavn

Fra søndag aften 26. maj til og med søndag 6. oktober kører der ingen tog mellem Aalborg St. og Aalborg Lufthavn.

Der bliver ikke indsat togbusser på strækningen. I stedet kan du benytte de af vores ordinære busruter, der kører til og fra lufthavnen.
Se afgange og ankomster på Rejseplanen.

Aalborg St. – Skørping – Aarhus H / Hobro

Fra lørdag den 27. juli til og med den 15. august kører der togbusser i stedet for tog mellem Aalborg St. og Aarhus H.

Fra fredag den 16. august til og med den 6. oktober kører togbusserne kun mellem Aalborg St. og Hobro. 

Vi indsætter togbusser mellem Aalborg – St. – Støvring – Skørping, mens DSB indsætter togbusser fra Aalborg St. til hhv. Aarhus H og Hobro. Du finder alle afgange og ankomster for togbusserne på Rejseplanen eller i køreplanen ca. en måned før, sporarbejdet starter.

Aalborg St. – Hjørring St. (Hjørring Øst – Sindal)

Fra søndag aften den 26. maj til og med den 26. juli kører der ingen tog mellem Aalborg St. og Hjørring St. om aftenen/  natten. Du kan i stedet benytte vores togbusser. Du finder alle afgange og ankomster på Rejseplanen eller i køreplanen.

Fra lørdag den 27. juli til og med den 6. oktober kører der heller ingen tog mellem Aalborg St. og Hjørring St. i dagtimerne. På enkelte afgange bliver der også indsat togbusser mellem Hjørring Øst og Sindal. Du finder alle afgange og ankomster på Rejseplanen eller i køreplanen ca. en måned før, sporarbejdet starter.

Ændringerne skyldes, at Banedanmark fornyer sporene på Aalborg Station og gør strækningen klar til nyt digitalt signalsystem. Du kan læse mere på Banedanmarks hjemmeside.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler