Afholdt plejehjemsleder er med kort varsel stoppet på Røde Kors Hjemmet
Plejehjemsleder på Røde Kors Hjemmet i Løgstør, Jette Vendelbo, har med kort varsel fratrådt sin stilling. En opsigelse der er kommet bag på alle med kendskab hendes seriøse arbejde som plejehjemsleder.
Jette Vendelbo tiltrådte sin stilling på Røde Kors Hjemmet i Løgstør den 22. april 2022 og har således været der i omkring 3 1/2 år. Hun har været meget afholdt af beboere, personale, bestyrelse og frivillige med tilknytning til Røde Kort Hjemmet.
I sin tid på Røde Kors Hjemmet har hun været gennem op- og nedture. Vesthimmerlands Kommune arbejdede for et par år siden på at ville lukke plejehjemmet. Det rejste en større storm blandt borgerne i Løgstør og opland. En modstand der gjorde, at Røde Kors Hjemmet fik lov til at overleve.
Under Jette Vendelbos ledelse blev der foretaget en del tilretninger. Det fik plejehjemmet til at blomstre op og sidste år blev Røde Kors Hjemmet, Løgstør, valgt som Danmarks bedste pleje-hjem gennem Danske Seniorer.
Et valg der blev fejret på bedste vis på plejehjemmet. Her fik ledelsen overrakt en check på kr. 20.000.00 fra Danske Seniorer og en check på 12.000 fra Affectum, der samarbejder med Danske Seniorer. Pengebeløb der på forskellig vis er blevet brugt til at forsøde livet for plejehjemmets beboere.
En stor del at Røde Kors Hjemmets popularitet er en kæmpe opbakning fra foreningen Frivillige Hænder, som laver masser af aktiviteter for plejehjemmets beboere. Det i form at højtlæsning, kortspil, underholdning, fester, cirkus, gymnastik, gå ture, udflugter og en række andre ting. Alt noget som plejehjemmets beboere har stor glæde af. Under Jette Vendelbos ledelse er der blevet skabt tryghed og glæde blandt personalet. En glæde som i høj grad har smittet af på de 37 beboerne og deres pårørende samt de mange frivillige hæder, som har deres gang på Røde Kors Hjemmet, Løgstør.







Hvorfor er Jette Vendelbo opsagt på jobbet? Vi manglerne afslutning på artiklen.
Hun er ikke opsagt. Hun valgte at fratræde af personlige årsager