ForsideMariagerfjordDanmarks reneste kommune? Hjælp med affaldsindsamlingen i Mariagerfjord

Danmarks reneste kommune? Hjælp med affaldsindsamlingen i Mariagerfjord

Danmarks reneste kommune? Hjælp med affaldsindsamlingen i Mariagerfjord

Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang

Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune opfordrer alle til at give en hånd med d.13 – 19.april.

Alle kan være med til at gøre Mariagerfjord til Danmarks reneste kommune. Anledningen er den årlige affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) Mariagerfjord i samarbejde med kommunen gennemfører omkring uge 16 og søndag d.19. april.

Foruden alt det andet affald, der desværre ligger og flyder overalt, har vi i år fokus på engangsemballage og e-cigaretter. 

Foreninger, skoler, dagtilbud, spejdegrupper osv. kan lave deres egne indsamling. Tilmeld den her: https://www.affaldsindsamlingen.dk/ Tilmelding inden den 16. marts får tilsendt en gratis deltagepakke fra DN med affaldssække.

Søndagsindsamlingen er for alle:

Søndag d. 19. april mellem kl. 13 og 16 er der tre indsamlingssteder i Mariagerfjord Kommune og alle er meget velkomne til at være med. Der er mødesteder ved:

–   Det Røde Pakhus, Søndre Kajgade 12, 9500 Hobro

–   Havnens Grill & Ishus, Fjordgade 9, 9550 Mariager

–   Fri Bikeshop, Ålborgvej 52, 9560 Hadsund  

Tilmelding er ikke nødvendig, og der bliver udleveret sække og handsker til alle. Deltagerne bliver budt på en lille forfriskning når de er færdige. Kommunen sørger for, at indsamlet affald bliver kørt væk. 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler