ForsideVesthimmerlandMistet administratoradgang er et reelt problem for Ranum Borgerforenings synlighed 

Mistet administratoradgang er et reelt problem for Ranum Borgerforenings synlighed 

Mistet administratoradgang er et reelt problem for Ranum Borgerforenings synlighed 

Generalforsamlingen i Ranum Borgerforening blev indledt af formanden Heidi Jakobsen. Hun bød de mange fremmødte velkommen og takkede for deres fremmøde.

-Det sidste år har budt på mange timers frivilligt arbejde. Borgerforeningen drives jo udelukkende af frivillige kræfter og der er lagt et stort engagement i at udvikle byen. Der er lagt et stort arbejde i at få lægedækningen tilbage til Ranum. Det er en vigtig sag for byen, og selvom det ikke er en nem proces, har vi gjort en aktiv indsats og været i dialog med de relevante steder, betonede Heini Jakobsen.

-Økonomien har været en udfordring. Der er brugt mange kræfter på at skaffe midler og få økonomien til at hænge sammen. Pengene, der er bevilliget til legepladsen og grillhytten, kommer fra Landsbyrådet, oplyste Heidi Jakobsen.

Aktiviteter har betydet, at der er kørt mange kilometer, holdt møder og brugt mange frivillige timer for at få projekterne til at gå op i en større enhed. Det for at der kan skabes bedre rammer og fællesskab samt aktiviteter i Ranum.

Byfesten gik ikke helt som håbet. Vejret råder vi ikke over og nyt tiltag kræver erfaring og justering. Men vi tog ansvar, vi gennemførte og vi lærte af det, var hendes konklusion. Det med en bemærkning om, at det nok vil være vigtigt at tænke sig godt om ved en kommende planlægning.

Heidi Jakobsen understregede, at alt det der er sket, skyldes at nogen vælger at bruge deres fritid på byen. Hun understregede, at det er værd at huske på. 

Hun afsluttede sin beretning med at beklage den uro der har været omkring Ranums sider på Facebook. Her er der p.t. ikke administratoradgang. Det er en reel udfordring for vores kommunikation og gennemsigtighed, sagde Ranum Borgerforenings formand, Heidi Jakobsen.

Hun sluttede af med at betone, at bestyrelsen tager det alvorligt og håndterer det efter vedtægterne i de rette fora. En borgerforening bygger på åbenhed, ansvar og respekt. Hvis man ønsker indflydelse, må man træde frem. Fællesskabet styrkes af deltagelse ikke ved anonymitet. Vi står her for byen. Jeg håber, vi sammen kan vise, at Ranum er stærkere end uro, pointerede Heidi Jakobsen.

Beretningen blev herefter godkendt.

Det samme kan man ikke sige om resten af generalforsamlingen:

Regnskabet kunne ikke godkendes.

Det viste sig, at der ikke var nogen kontrol af, hvem der havde stemmeret på generalforsamlingen. Det var også uklart, hvor mange stemmer, et virksomhedsmedlemskab har. 

Et tidligere bestyrelsesmedlem forklarede, at det sæt vedtægter, som foreningen kører efter, er utæt som en si. Der mangler så meget i vedtægten, som burde være der. Det er ikke acceptabelt over for foreningens medlemmer, udtrykte hun.

Dirigenten Bjarne Jensen valgte herefter at suspendere generalforsamlingen og bebudede indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler