ForsideVesthimmerlandNytænkning og fremsynethed er grundlag for vækst sammen med ambitioner og visioner

Nytænkning og fremsynethed er grundlag for vækst sammen med ambitioner og visioner

Nytænkning og fremsynethed er grundlag for vækst sammen med ambitioner og visioner

Det var ikke ideer og tips til at drive en forening, der manglede, da direktør i Aalborg håndbold Jan Larsen holdt oplæg i Multikulturhuset i Ranum. Her fortalte han sprudlende om den start der var for Aalborg Håndbold og op til de resultater, man nar nået til dato.

-Det vigtigste af alt er ambitioner, visioner og mål. Det har vi for Aalborg Håndbold. Her vil vi være verdens bedste klub. Det såvel på som uden for banen. Samtidig vil vi være en klub, der har penge, så vi kan lave nogle spændende indkøb af stjernespillere. Målet har vi nået, men arbejder videre. Der er hele tiden noget, der kan justeres, så det bliver endnu bedre, understregede Jan Larsen, Aalborg Håndbold.

-Vi skal i en klub, der vil fremad, være gode til at hive penge hjem. Grundlaget herfor er, at vi er økonomisk troværdige og fremsynede, konstant udviklende og nytænkende. Det gør det let at skaffe sponsorer og lave økonomi til noget nyt og stort, fortalte Jan Larsen, Aalborg Håndbold. Han fortalte med stolthed, at de i hvert af de 15 år klubben har eksisteret, er kommet ud med et overskud.

-At vi har haft penge på bogen, betyder respekt fra sponsorerne. Der har været penge til at hente stjernespillere som Joakim Boldsen, Mikkel Hansen, Niklas Landin, Simon Hald og andre prominente spillere til klubben. Det er der stor respekt for blandt sponsorer, publikum, pressen og hele verdens håndboldklubber, oplyste Jan Larsen.

-Vi nyder stor respekt fra verdens andre håndboldklubber. Vi gør aldrig noget så godt, at det ikke kan blive bedre. Vi noterer os hele tiden tiltag, der kan laves for at forbedre tingene, foretage nytænkning, finde talenter og meget mere. Det er alt sammen med til at give vækst. Derfor har vi på vores hold nogle af verdens bedste håndboldspillere. Derfor har vi altid fuld hus til vores kampe. Derfor er det let for os at finde sponsorer, sluttede Jan Larsen, Aalborg Håndbold.

Der var mødt mange deltagere op til Jan Larsens foredrag. Foto: Heine Pedersen
Der var rig mulighed for at få nogle gode tips med sig hjem til klubarbejdet. Foto: Heine Pedersen
Mange blev beriget af erfaringer og tiltag fra en erfaren direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler