ForsideMariagerfjordÅbningen af Johnny Haugaards naturudstilling DANMARK udskydes– men det bliver magisk!

Åbningen af Johnny Haugaards naturudstilling DANMARK udskydes– men det bliver magisk!

Åbningen af Johnny Haugaards naturudstilling DANMARK udskydes – men det bliver magisk!

Åbningen af Johnny Haugaards naturudstilling DANMARK, som oprindeligt var planlagt til mandag den 7. juli, er rykket nogle få dage frem. Udstillingen åbner nu fredag den 11. juli kl. 11.00. Samme dag kan man komme til gratis foredrag med Johnny Haugaard også kl. 11.00.

“Vi vil ikke haste igennem og skynde os. Det har ikke været nogen hemmelighed, at vi ikke har haft mange hænder her i Hobro. Kreativitet og kunst skal man ikke skynde på – det er en proces, og den er en vigtig del af udstillingen i sig selv,” fortæller kunstneren bag, Johnny Haugaard, der lover, at ventetiden vil være det hele værd: “De ekstra dage gør udstillingen endnu mere spektakulær og magisk. Nu får vi tid til at føre de sidste drømme og idéer helt ud i livet – og dét kan man glæde sig til!”

På åbningsdagen vil man kunne høre et foredrag med Johnny selv, hvor han fortæller om hans tanker bag udstillingen, samt om Midgårdsormen i Hobro og Midgårdsormens ham i Bramslev Bakker, der begge er åbne og gratis for alle at opleve.

Foredraget på åbningsdagen 11. juli er også gratis – og finder sted på græsplænen ved GASmuseet kl. 11.00.

Oplev Danmarks historie

Naturudstillingen DANMARK, der kan opleves på GASmuseet i Hobro, dykker ned i den tid, hvor Danmark blev samlet som ét rige. Jellingestenen er allerede rejst inde i udstillingen, Thyra og Gorm den Gamle er på plads og Harald Blåtand er i gang med at blive skabt – selvfølgelig af salt fra den himmerlandske undergrund.

Derudover vil historien om den lokale vølve fra Fyrkat blive fortalt på Johnnys helt egen dramatiske måde. Med musik, lys og naturens materialer kommer udstillingen til at blive et sanseligt og uforglemmeligt univers, som ikke kan andet end at imponere. Ligesom Johnny Haugaards andre udstillinger bliver der skabt en verden, som skal opleves – og denne gang vækkes Danmarks historie til live på helt ny vis.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler