AF Ole Sand Fuglebakken 6 9560 Hadsund
- Mariagerfjord Kommune 242 millioner
- Vesthimmerland Kommune 258 millioner
- Rebild Kommune 133 millioner
Hvorfor nu disse tal ???? – læs du bare videre – NU bliver det spændende.
ÅBENT BREV TIL ALLE LOKALE POLITIKERE og BORGERE i MFK.
Så retter jeg min kikkerten mod CEPOS – skulle de gode folk bag CEPOS kunne tænkes, at há et bud på hvordan MFK kommer videre ?
CEPOS, en tænketank der ofte bliver refereret til uden større interesse fra min side MEN – så vejrer jeg alligevel et eller andet der muligvis kan bringe MFK mod nye horisonter – lyse – gode – positive – med sorte tal – inspireret af Peter Thellufsen Pedersen, Åbybro og hans indlæg i Jammerbugt Kommune – Jammerbugt News.
HVAD ER CEPOS.
CEPOS – Center for Politiske Studier, er en borgerlig–liberal tænketank, der er uafhængig af økonomiske midler fra politiske organisationer eller politiske partier, men til gengæld har en lang række private donorer.
JAMMERBUGTPOSTEN.DK
Her skriver Peter Thellufsen Pedersen (LA), om lokale forhold i Jammerbugt Kommune og straks ruller mine tanker ned over landkortet – ned til MFK – er det noget der kan bruges i MFK – muligvis / hvorfor ikke.
Min indre journalistiske sporhund er aktiveret og det viser sig da også hurtigt, at kunne give økonomisk pote i MFK, hvis MFK modtog lidt sidemandsoplæring ved Vejle Kommune – som Danmarks mest effektive drevne kommune over årene 2011 – 2023.
PÅ LANDSPLAN.
Jf. CEPOS, kunne landets 98 kommuner, i 2023 tilsammen há spare ca. 36,5 milliarder kroner – hvis de altså kunne eller havde, lænet sig op ad Vejle Kommune – 1:1.
De 36,5 milliarder svarende til ca. 9 procent af de samlede nettodriftsudgifter i landets 98 kommuner – hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne, som den mest udgiftseffektive kommune i DK – altså Vejle Kommune.
Tankevækkende – på landsplan 36,5 milliarder kroner.
Nu er det selvsagt ikke nogen let øvelse, at se hvad andre gør og lægge sig i samme spor men alligevel -interessant, at se lidt nærmere på.
KOMMUNEPOTENTIALE.
CEPOS fremkommer med beregningen over ”kommunepotentialet”, som sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehov.
Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som fx antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre.
Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune – Vejle.
BETYDELIGT POTENTIALE.
CEPOS analysen viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for, at omprioritere og effektivisere i kommunerne – jf. forskningschef v. CEPOS – Karsten Bo Larsen.
Det er naturligvis det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge – altså beklage sig over trængt økonomi – måske mere rigtigt, at erkende manglende ledelsesmæssige evner – altså se indefter.
Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet har stor betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat og derfor også for borgernes privatøkonomi og levestandart.
Derfor, burde der i den lokale kommunalpolitiske debat, være langt mere fokus på kommunens effektivitet og beskatningsniveau – udtaler forskningschef v. CEPOS – Karsten Bo Larsen.
NØGLETAL MFK – Jf. CEPOS:
Her så nogle nøgletal for Mariagerfjord + Vesthimmerland og Rebild Kommune.
MFK VHK REBK
Kommune potentiale / indb. 5.774,- * 7.090,- 4.304.-
Kommunale potentiale i alt 242 mio.* 258 mio. 133 mio.
Besparelse i % 8% 10% 7%
Nedsættelse af skatte % 3,3% 4,1% 2,3%
LO familie besparelse/år 16.826,- 21.351,- 11.948,-
- 5.774,- x 42.000 ( indb. I MFK) = 242.508.000,- – altså de ca. 242 millioner (MFK)
OVEN I HATTEN.
Og så lige oven i hatten – de 3 kommuner der har 1. 2 og 3. pladsen mht. indbrud i private hjem + ”det løse” i hele den nordjyske politikreds ( 11 kommuner) – en anden boldgade men – en nok så alarmerende boldgade.
VEJLE MODELLEN:
ALTSÅ – hvis MFK havde lænede sig 1:1 op ad Vejle kommune – ja så ville MFK kunne há spare 5.774,- / borger / år.
OG – MFK kunne há sparet samlet ca. 242 mio. i 2023
OG – skatte% i MFK kunne há været nedsat med 3,3% i 2023
OG – en alm. LO familie i MFK kunne há haft 16.826,- mere til rådighed/år – ca. 1.400,- mere/mdr. i 2023
Overraskende tal men – tal CEPOS kommer frem til, ved sin analyse af MFK.
Kan man så med rette tale om en tiltrængt udskiftning i byrådet ? – svaret afgør du selv.
PRISEN / BYRÅDET:
Prisen for de mange dårlige beslutninger der blev taget i MFK´s byråd i 2023, med en venstre borgmester i spidsen – var altså for hver borger i MFK i snit 16.826,- – så vidt mig bekendt, ja så lægger venstres nye borgmesterkandidat sig i slipstrømmen på MJ :>(( – hvis dét står til troende – ja så kan vi som borgere formentlig se frem til nogenlunde det samme i 2024.
ALARMEN:
Tallene fra CEPOS viser med al mulig tydelighed, at det siddende byråd, har kostet alle borgere i MFK rigtig mange penge i 2023.
Grundet ineffektiv styring – ditto ledelse og forkerte politiske beslutninger, har borgerne i MFK hver, vinket farvel til 16. 826,- i 2023 – Vejle 1:1.
FREMSKRIVNING.
Tallene for 2024 er endnu ikke tilgængelige men lur mig – tallene for 2024 bliver ikke meget anderledes men – du kan jo selv holde øje via CEPOS.
Fremskrivning med rette – netop fordi det ikke er let, at vende en så stor skude som MFK – hvor dårlige beslutninger har stået i kø over de seneste mange år.
Jeg vover derfor en fremskrivning med samme takt for 2023 og lander på små 35.000,- i gennemsnit for en LO familie over årene 2023 og 2024 – ihukommende Vejle 1:1.
NYE KAMPHANER / KOMMUNALVALGET:
Det store spørgsmålet er så – om de kamphaner der står på spring her 18. november er – bedre – dygtigere – mere ”smarte” – mere visionære – mere klarsynede og ikke mindst – mindre korrumperede ?
OG OGSÅ
Bliver der foretaget en clearing af de kommende kandidaters samfundsmæssige indsigt – – hvis ikke – ja så bliver det samme surdej.
Er vi ude i revl og krat for at finde kandidater – ja så kan vi godt vinke farvel til en kommune der flytter sig.
Igen – stemmer du på det samme – ja så får du det samme og – kan formentlig vinke farvel til mange tusinde kroner, over de næste 4 år – såvel som lønmodtager som erhvervsdrivende.
Anyway – God sommerdag til alle


