ForsideMariagerfjordKongelig Belønningsmedalje til Vibeke Østergaard fra Spar Nord Hobro

Kongelig Belønningsmedalje til Vibeke Østergaard fra Spar Nord Hobro

Kongelig Belønningsmedalje til Vibeke Østergaard fra Spar Nord Hobro

Direktør i Spar Nord Bank Mariagerfjord, Frank Kristensen, kunne forleden overrække Den Kongelige Belønningsmedalje til privatkunderådgiver Vibeke Østergaard, der kan se tilbage på hele 47 års ansættelse i banken.

Belønningsmedaljen kan søges af arbejdsgivere til privatansatte personer, der fratræder efter minimum 40 års uafbrudt ansættelse.

I bankens indstilling til Kongehuset var begrundelsen bl.a.: ”Vibeke har haft ansvaret for en stor portefølje af private kunder. Qua kendetegn som ordentlighed, høj faglighed og en meget imødekommende facon er hun en meget vellidt person af såvel kunder som kolleger. Ingen kommer forgæves, når de spørger efter råd og vejledning hos Vibeke.”

Det var egentlig bankens plan, at Vibeke skulle have haft medaljen tidligere på året i forbindelse med, at hun valgte at gå på pension. På grund af tronskiftet på Amalienborg har behandlingstiden i Ordenskapitlet i Kongehuset imidlertid været lidt længere end de sædvanlige 5 måneder. Banken havde derfor ”genindkaldt” Vibeke til en hyggelig morgenseance med kollegerne i Spar Nord, hvor medaljeoverrækkelsen blev krydret med taler, sang, blomster og et veldækket morgenbord.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler