ForsideVesthimmerlandPalliativt afsnit hører til på Farsø Sygehus

Palliativt afsnit hører til på Farsø Sygehus

Palliativt afsnit hører til på Farsø Sygehus

Vesthimmerlands Kommune ser med stor alvor på Region Nordjyllands overvejelser om at flytte det udadgående palliationsteam samt sengeafsnit for lindrende behandling fra Farsø Sygehus til Aalborg.

Det palliative tilbud på Farsø Sygehus består af et Sengeafsnit for Lindrende Behandling samt et udadgående palliationsteam, der yder uhelbredeligt syge patienter en højt specialiseret støtte, pleje og lindring. Der ydes også en støttefunktion til familien såvel som en vigtig faglig sparring til kommunens sygepleje, således vi kan give døende borgere den bedst mulige pleje og lindring i livets sidste fase.

Af ovenstående grund ser Byrådet i Vesthimmerland sammen med sygeplejens faglige medarbejdere og ledelse med stor alvor på Region Nordjyllands overvejelser om at flytte det udadgående palliationsteam samt sengeafsnit for lindrende behandling til Aalborg fra Farsø Sygehus. Et planforslag, som Regionsrådet aktuelt kan blive præsenteret for med formålet om at skabe effektiviseringer med baggrund i den økonomiske situation, Region Nordjylland befinder sig i. Herunder en effektiviseringsanalyse af palliationsområdet, der lukker de seks pladser på Farsø Sygehus. Vi skal dog understrege, at intet endnu er besluttet.

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen, og formand for Sundhedsudvalget, Asger Andersen, siger samstemmende om de mulige planer  på palliationsområdet:

– Vi ser med stor alvor på overvejelserne om at flytte det udadgående palliationsteam samt sengeafsnit for lindrende behandling fra Farsø til Aalborg. Det meget tætte og vigtige tværgående samarbejde om komplekse plejeforløb, der i dag er, er meget vanskeligt og ikke mindst unødvendig at erstatte. En flytning af teamet og sengeafsnittet til Aalborg vil derfor medføre et betydeligt kvalitetstab for døende borgere i Vesthimmerlands Kommune og Himmerland – både fagligt og menneskeligt, siger Per Bach Laursen og Asger Andersen.

Vesthimmerlands Kommune havde desuden sat et bekymringspunkt om planerne fra Region Nordjylland på Byrådsmødets dagsorden torsdag den 21. december.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler