ForsideRebildIndmelding af Rodhøj Energipark som statslig energipark

Indmelding af Rodhøj Energipark som statslig energipark

Indmelding af Rodhøj Energipark som statslig energipark

Når Økonomiudvalget i Rebild Kommune holder møde den 2. oktober, skal udvalget bl.a. behandle en beslutningssag: Indmelding af Rodhøj Energipark som statslig energipark

Planlægningen af Rodhøj Energipark er tidligere blevet igangsat af Teknik- og Miljøudvalget samt indmeldt som statslig energipark af byrådet, hvor staten ikke tog det med i udpegningen.

Udvikler bag Rodhøj Energipark har indmeldt projektet som statslig energipark i forbindelse med en ny ansøgningsrunde. Der skal tages stilling til, om arealet skal meldes ind som statslig energipark. Arealet vurderes i forhold til forslaget til retningslinjer for vedvarende energianlæg i det åbne land.

Bilag 1 – Oversigtskort
Bilag 2 – Ansøgning fra 2022
Bilag 3 – Oversigtskort over eksisterende vindmøller og…
Bilag 4 – Vurdering af projekt i forhold til udkast til…

Text: Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet 

Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

  • At Rodhøj Energipark indmeldes som statslig energipark
  • At projektet tilpasses retningslinjerne på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 24. september 2024, punkt 129

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 24. september 2024, pkt. 130:

Et flertal bestående af Pia Elberg, Peter Hjulmann og Mads Holm Danielsen anbefaler sagen godkendt som indstillet.

Morten Lem og Flemming Larsen stemte imod, idet de ønsker at Rebild Kommune varetager en eventuel planlægning.

Sagsfremstilling
Denne ansøgning om statslig energipark fremlægges uafhængigt af de øvrige ansøgninger, der er nævnt i forbindelse med behandlingen af punkt 129 på dette udvalgsmøde, fordi lokalplanudarbejdelsen er afhængig af, at der udarbejdes en bekendtgørelse, og fordi byrådet forpligter sig til at arbejde for planlægning af arealet.

Planlægningen af Rodhøj Energipark blev igangsat af Teknik- og Miljøudvalget på mødet d. 30. november 2022, punkt 239. Arealets beliggenhed fremgår af bilag 1 – Oversigtskort. Planlægningen blev sat i bero på Teknik og Miljøudvalgsmødet den 26. september 2023, punkt 159, i forbindelse med opstarten af tematillægget for vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Projektet har tidligere været indmeldt som statslig energipark af Rebild Kommune, hvor det ikke blev udpeget. Udvikleren bag Rodhøj Energipark har indmeldt projektet som statslig energipark i forbindelse med en ny ansøgningsrunde. Rodhøj Energipark udpeges kun til statslig energipark, hvis byrådet er indstillet på det. Det skyldes, at byrådet herved forpligter sig til at arbejde for planlægningen af arealet.

Formålet med at udpege arealer som statslig energipark på land er at fremme produktionen af vedvarende energi og give bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af power-to-x-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Det sker ved, at opstilling af vindmøller og solcelleanlæg prioriteres i afgrænsede geografiske områder i forhold til andre interesser.

Beslutter byrådet, at området ønskes udpeget som energipark, udarbejder Plan- og Landdistriktsstyrelsen en bekendtgørelse, der fastsætter den overordnede ramme for arealets mulige anvendelse som energipark, hvorefter der kan lokalplanlægges for arealet. Med udarbejdelse af bekendtgørelsen er der derved noget procestid fra indmeldelsen af arealet til, der kan lokalplanlægges for det.

Sammenhæng med kommuneplantillæg nr. 19 for vedvarende energianlæg i det åbne land

Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 fastlægger retningslinjer for udviklingen af vedvarende energianlæg i det åbne land. Forslag til retningslinjerne er behandlet tidligere på dette udvalgsmøde. I det punkt indgår en vurdering af ansøgte VE-projekter efter forslaget til retningslinjer.

Solcelle- og vindmølleprojektet Rodhøj Energipark ved Løgstørvej og Viborgvej omfatter ca. 300 hektar solceller, 9 vindmøller og evt. et power-to-x-anlæg, se bilag 2 for ansøgningen. Projektet er placeret vest for lokalplan 340 – solceller ved Brorstrup Kær, der giver mulighed for ca. 70 ha solceller. Projektet ligger i tilknytning til de eksisterende vindmøller omkring Kongens Tisted, Store og Lille Binderup og Brorstrup, se bilag 3 for oversigt over eksisterende vindmøller og lokalplan 340.

Rodhøj Energipark er vurderet efter forslaget til retningslinjerne, se bilag 4. Størstedelen af det ansøgte areal ligger inden for udpegningen større sammenhængende landskaber, og en mindre del ligger inden for bevaringsværdige landskaber samt økologiske forbindelser. Det medfører, at der skal foretages en konkret vurdering af påvirkningen af landskabet og grønt danmarkskort.

En mindre del af arealet til solceller og to vindmøller ligger i henholdsvis kulturmiljøer og særlige naturområder, hvilket ifølge en af retningslinjerne medfører, at arealet skal friholdes for VE-anlæg, se bilag 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at indmelde et tilpasset areal som statslig energipark, hvor arealerne i kulturmiljøer og særlige naturområder friholdes.

Rodhøj Energipark lever op til flere af målsætningerne for temarevisionen, der blev godkendt på byrådsmødet den 25. april 2024, punkt 48. Først og fremmest vil projektet i kombination med de solceller, der kan opføres ved Brorstrup som følge af lokalplan 340 i høj grad bidrage til selvforsyningsgraden i kommunen. Sammen med de eksisterende vindmøller i området bidrager Rodhøj Energipark og solcellerne også til at samle energianlæg, så påvirkningen af natur, landskab og landbrugsarealer begrænses til få områder.

Projektet lever op til målsætningen om at skabe rum til at kunne etablere energianlæg, der kombinerer flere typer vedvarende energi, og projektet lever op til målsætningen om, at områder til VE-anlæg etableres hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende fysisk og teknisk infrastruktur. Det skyldes, at området i forvejen er præget af tekniske anlæg med vindmøller og højspændingsledninger. Desuden giver lokalplan 340 også mulighed for at etablere 70 hektar solceller i området. Derudover findes der indenfor ca. 3 km en transformerstation, hvor anlægget vil kunne tilsluttes.

Selvforsyningsgrad i forhold til 2040 målet

Rebild Kommune har forpligtet sig til den fælles nordjyske, regionale målsætning om at være selvforsynende med vedvarende energi inden 2040. Forvaltningen vurderer, at der skal etableres VE-anlæg, der kan producere ca. 1.730 MWh. for at dække Rebild Kommunes forventede forbrug i 2040. Den nuværende VE-produktion svarer til 24 % af Rebild Kommunes 2040 mål. Realiseres Rodhøj Energipark og lokalplan 340 hæves selvforsyningsgraden til 52 % i forhold til 2040-målet.

Økonomi
I henhold til lov om fremme af vedvarende energi skal opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time indbetale et beløb, der svarer til 125.000 kr. pr. MW (effekt) ved solcelleanlæg og 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller til en kommunal grøn pulje. På baggrund af oplysninger i ansøgningen fra 2022 svarer det til ca. 49,3 millioner kroner ved det ansøgte projekt.

Midlerne kan anvendes til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt fx til grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål. Forvaltningen forventer en politisk behandling af retningslinjer for grøn pulje inden udgangen af 2024.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler