ForsideRebildAnmodning fra Nysum Bylaug om køb af ejendom med henblik på nedrivning

Anmodning fra Nysum Bylaug om køb af ejendom med henblik på nedrivning

Anmodning fra Nysum Bylaug om køb af ejendom med henblik på nedrivning

På møde i Teknik og Miljøudvalget i Rebild Kommune den 24. september 2024 skal udvalget behandle en beslutningssag: Anmodning fra Nysum Bylaug om køb af ejendom med henblik på nedrivning

Nysum Bylaug har fremsendt anmodning om stillingtagen til erhvervelse af ejendommen Nørvad 11 med henblik på nedrivning.

Bilag 1 Henvendelse til Rebild kommunes økonomiudvalg
Bilag 2 d
Bilag 2 c
Bilag 2 b
Bilag 2 a
Bilag 3 Nørvad 11, Nysum

Text: Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget træffer beslutning om;

  1. at ejendommen erhverves med henblik på nedrivning,
  2. at omkostninger finansieres fra anlægsmidler til nedrivning og områdefornyelse,
  3. at forvaltningen udarbejder administrationsgrundlag for erhvervelse af ejendomme med henblik på nedrivning.

Sagsfremstilling
Formand for Nysum Bylaug Tommy Degn har rettet henvendelse og anmodet om stillingtagen til kommunens erhvervelse af ejendommen Nørvad 11 med henblik på nedrivning. Henvendelsen er vedlagt som sagens bilag 1. 

Der er medsendt fotodokumentation fra ejendommen, se bilag 2 a-d.

Forvaltningen har den 30. april 2024 meddelt Nysum Bylaug, at det vil være muligt at afsætte midler til nedrivning af bygningen i år, hvis Nysum Bylaug kan finde midler til at erhverve ejendommen. Ejer har givet udtryk for, at der er vilje til at sælge ejendommen for 100.000 kr.

Idet Nysum Bylaug ikke er i stand til at fremskaffe den nødvendige købesum, har Nysum Bylaug stillet forslag om, at kommunen er behjælpelig og køber ejendommen med henblik på efterfølgende nedrivning af huset via nedrivningspuljen. 

Ejendommen er beliggende ved siden af det område, som kommunen ejer, og som kaldes “Fritidsparken”. Idet dette er et område, som Nysum Bylaug har brugsret til, og som bylauget passer, foreslår Nysum Bylaug, at de to grunde lægges sammen, og at pasning og brugen af grunden fremover varetages på samme måde som i “Fritidsparken”.

Kort over ejendommens beliggenhed er vedlagt som bilag 3.

Praksis og mulighed for finansiering
Hvis grunden erhverves, forudsættes at handlen indgås inden udløbet af oktober 2024 af hensyn til disponering af nedrivningspuljen i 2024. 

Forvaltningen vurderer, at hvis ejendommen erhverves for maks. 100.000 kr., kan der søges statslig refusion, hvilket betyder, at netto kommunal udgift udgør 40%.

En eventuel nedrivning estimeres til at koste 100.000-150.000 kr., hvilket efter refusion vil være 40-60.000 kr.

Forvaltningen vurderer, at ejendommen falder ind under alle kriterier for nedrivning og opnåelse af statslig refusion.

De kriterier, vurderingen sker ud fra, er politisk vedtaget, senest i juni 2020 og er oplistet nedenfor i ikke prioriteret rækkefølge:

  • Bygningernes almene tilstand skal være ringe
  • Synlige bygninger, der skæmmer omgivelserne og er synlige fra offentlig vej og jernbane, frem for skjulte
  • Boliger med sundhedsrisiko ved beboelse forud for sunde boliger
  • Ubeboede boliger frem for beboede boliger
  • Bygninger i landzone frem for bygninger i byzone
  • Ringe beliggenhed, frem for ejendomme med muligheder for profitabelt nybyggeri
  • Kommunalt erhvervede ejendomme forud for privatejede
  • Primært boliger – sekundært udhuse/staldbygninger/driftsbygninger. 

Huse opført efter 1960 eller beliggende i byer med mere end 4.000 indbyggere er ikke omfattet af byfornyelseslovens muligheder for støtte. Desuden er der i lovgivningen krav om, at en eventuel værdistigning på en grund, der måtte opstå som følge af en støttet nedrivning, skal fratrækkes støttebeløbet.

Ud fra forvaltningens vurdering er alle krav i ovenstående derfor opfyldt for en kommunal nedrivning.

I forhold til præcedens har forvaltningen ikke aktuelt kendskab til lignende anmodninger om erhvervelse med henblik på nedrivning. Økonomiudvalget har tidligere erhvervet Bredgade 8 i Nørager, der blev revet ned i april 2023, her begrundet i trafiksikkerhedshensyn i krydset ved Mejlbyvej i Nørager. 

Forvaltningen anbefaler, at der fremadrettet udarbejdes et tillæg til kriterier for nedrivning, som omfatter prioritering og praksis for at anvende af midler til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning, så der sikres en ensartet og politisk fastsat praksis på området fremadrettet.

Økonomi
Aktuel er der ikke anlægsmidler under Køb og Salg, hvorfor der ikke kan anvises finansiering af omkostninger til erhvervelse af ejendommen og omkostninger til handlens berigtigelse via Køb og Salg.

Omkostninger til erhvervelse af ejendommen og handlens berigtigelse mv. udgør forventelig i alt 120.000,- kr. svarende til 48.000,- kr. efter hjemtagning af 60 pct. statslig refusion.

Der kan anvises finansiering af de medgåede omkostninger via anlægsmidler 2024 til områdefornyelse, kondemnering og nedrivning.

Den efterfølgende nedrivning estimeres til at koste mellem 100.000 og 150.000, hvilket efter refusion vil være 40-60.000,- kr.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler