Vesthimmerlands Kommune: Hvordan kan børn og unge få større indflydelse på egne sager?
Hvad mener du? Hjælp med at børn og unge inddrages bedre i deres egen sag i kommunen. Hvad er de vigtigste spørgsmål, som fremtidig forskning skal svare på for at flere børn og unge bedre kan blive inddraget i beslutninger om deres egen sag?
Det spørger Vesthimmerlands Kommune dig om i dette spørgeskema, hvis du er barn eller ung med en sag i kommunen, forælder til et barn med en sag i kommunen eller fagprofessionel, der arbejder med børn eller unge, der har en myndighedssag.
De spørger jer, fordi de mener, at børnene og de unge, forældre og fagprofessionelle, som oplever udfordringerne tæt på, er de bedste til at svare på, hvad der mangler viden om på området. Jeres svar skal blive til en liste over de 10 vigtigste spørgsmål, som skal tegne retningen for videre forskning og udvikling på området.
Spørgeskemaet er en del af undersøgelsen ’Ti skridt til børn og unges uddannelse’ som VIVE gennemfører i et samarbejde med TrygFonden. Du kan læse mere om undersøgelsen her.