Rebild Kommune søger: Struktureret og serviceminded borgerservicemedarbejder til Borgerservice
JOBANNONCE: Jobbet er forankret i Borgerservice, som er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice.
I Center Arbejdsmarked og Borgerservice er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, nemlig Borgerservice & Ydelse, Jobindsats, Aktiv Indsats og Ungeenheden. Vi varetager borgerserviceopgaver, udbetaler ydelser og håndterer jobcenteropgaver og uddannelsesvejledning. Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og trivslen hjælpes rigtig godt på vej af at lykkes med kerneopgaverne i fællesskab.
I Borgerservice er vores kerneopgave håndtering af personlige og telefoniske borgerhenvendelser, medbetjening og sagsbehandling.
Hvis du også er ambitiøs og i øvrigt kan se dig selv i ovenstående, er det nok dig, vi mangler.
Dine kerneydelser bliver, i tæt samarbejde med kolleger, primært
- Bemande kommunens hovedomstilling
- Besvare og omstille opkald på kommunens hovednummer
- Sagsbehandling ved bevilling af hjælpemidler efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv
- Samle og sende aktindsigter for jobcenteret
- Bevilling af boligindskudslån
- Behandle ansøgninger
- Udbetale lån
- Bevilling af personligt tillæg
- Behandle ansøgninger
- Udbetale tillæg
- Administration af førtidspensionisters økonomi
- Vi administrerer økonomien for nogle få førtidspensionister
- Slettelister fra Udbetaling Danmark
- Administration ifm. vielser
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi søger en kollega der helst må
- Være kontoruddannet med speciale i offentlig administration
- Være erfaren i anvendelsen af it-systemer
- Kunne sikre et godt samarbejde med alle samarbejdspartnere
- Have gode kommunikative kompetencer og formidlingsevner
- Kunne arbejde struktureret og systematisk
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag med indflydelse og ansvar
- En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, vidensdeling og plads til forskellighed er i højsæde
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi værdsætter resultater og høj faglighed, og sætter pris på humor og en uformel omgangstone
- Ledelse der vægter dialog, åbenhed, anerkendelse og tillid højt
Yderligere informationer
Vil du vide mere, står vi gerne til rådighed for uddybende informationer om stillingen eller vores arbejdsplads – kontakt funktionsleder Lene Nørgaard på telefon 99 88 87 79.
Vigtige datoer
Ansøgningsfrist 11. september 2024 kl. 8.00.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ‘Søg stillingen’
Samtaler afholdes 16. september 2024 på rådhuset i Støvring.
Ansættelsesdato snarest muligt.
Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.
Lønniveauet for stillingen er efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.