ForsideRebildEt kedeligt affaldsjubilæum er nået for byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen

Et kedeligt affaldsjubilæum er nået for byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen

Et kedeligt affaldsjubilæum er nået for byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen

Da byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen startede på at opfylde sit valgløfte efter kommunevalget i 2021 virkede det som en stor udfordring. Løftet var at samle affald langs én kilometer af kommunens veje for hver af de personlige stemmer hun fik ved valget.

Det er efterfølgende blevet til en masse kilometer, og en masse affald, der er samlet op langs vejene. Målet er efterhånden også tæt på, for ved sidste opgørelse ved månedsskiftet august/september, der var der gået 150,5 km. De mange kilometer er fordelt på 35 ture rundt om i kommunen, hvor der er blevet samlet 367 kg affald. Dette affald er så vidt muligt blevet sorteret og fordelt på genbrugspladsen.

Noget af det som har gjort størst indtryk på Birgitte Wilsted Simonsen på hendes ture, er de mange øl- og sodavandsdåser, der er blevet samlet op. På sidste tur mellem Aarestrup og Haverslev blev et kedeligt jubilæum nået. Dåse nummer 1000 blev samlet op fra grøftekanten.

Birgitte Wilsted Simonsen fortæller ”Det var nok meget sigende for den problematik, som dåserne udgør i naturen, at dåse nummer 1000 blev samlet op i grøftekanten ud for en mark med kreaturer. Tænk hvis dåsen var kommet gennem rabatklipperen, og var endt som metalstumper inde på marken ved dyrene”.

Strækningen mellem Haverslev og Aarestrup kunne faktisk byde på næsten 20 dåser, der alle blev samlet op, og endte i den specielle pose for aluminium.

Med et mål for Birgitte med affaldsindsamling langs 157 km af kommunens veje, så nærmer projektet sig sin afslutning, men som Birgitte siger ”Det har faktisk været lidt natur-mindfulness at gå der langs kommunens veje og samle affald. Så jeg kan godt forestille mig i fremtiden, at jeg kommer til at gå nogle ture og samle affald langs vejene. 

Forhåbentlig kan det inspirere andre til at gøre det samme, men aller helst kan det være med til at sætte fokus på, at man altså ikke smider affald i naturen”.

På vej mod et renere miljø: Byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen samler affald langs kommunens veje Foto: Privat
På vej mod et renere miljø: Byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen samler affald langs kommunens veje Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler