ForsideVesthimmerlandLicitation afslører behov for Ekstra 0,930 Mio. Kr. til cykelstier langs Aalborgvej...

Licitation afslører behov for Ekstra 0,930 Mio. Kr. til cykelstier langs Aalborgvej fra Bredgade til Ø. Ørbækvej

Licitation afslører behov for Ekstra 0,930 Mio. Kr. til cykelstier langs Aalborgvej fra Bredgade til Ø. Ørbækvej

Når Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerland Kommune mødes den 2. september er der en anlægsbevilling – Cykelstier, pulje på dagsordenen.

Efter afholdt licitation på cykelsti-projektet langs Aalborgvej fra Bredgade til Ø. Ørbækvej ønskes frigivet yderligere 0,930 mio. kr. fra cykelsti-puljen til realisering af projektet. Den samlede projektudgift er beregnet til 1,930 mio. kr.

Baggrund: Projektet omfatter anlæg af enkeltrettede cykelstier langs Aalborgvej på strækningen mellem Bredgade og Ø. Ørbækvej – en strækning på ca. 0,8 km (se bilag vedlagt).

Der er den 27. august 2024 afholdt licitation for projektet, hvor laveste pris lød på 1,45 mio. kr. for anlæg af cykelstien.

For projektet som helhed ser den forventede økonomi således ud (beløb i mio. kr.):

Entreprise1,450
Uforudsete omkostninger (10% af entreprisesum)0,150
Eksterne ydelser (detailprojektering og landinspektør i.f.m. mindre arealerhvervelse)0,230
Administrationens sagsbehandling, forberedelse af udbud, projektledelse m.v.0,100
I alt1,930

I forbindelse med prioritering og frigivelse af 2022-puljen til cykelsti-projekter godkendte Teknik- og Miljøudvalget den 7. marts 2022, at der blev afsat 1,0 mio. kr. til delstrækning i indeværende projekt. På mødet var fremlagt et overslag på 4,1 mio. kr. for gennemførelse af hele strækningen fra Bredgade til Kornumvej – en strækning på 3,085 km.

Projektbillede: cykelsti-projektet langs Aalborgvej fra Bredgade til Ø. Ørbækvej

Forventet konsekvens: Anlæggelse af cykelstier vil lokalt give bedre muligheder for at færdes sikkert på cykel, lille knallert og til fods til glæde for miljøet og sundheden for den enkelte.

Lovgrundlag: Budget- og regnskabssystem for kommuner.
Regulativ for økonomistyring i Vesthimmerlands Kommune.

Økonomi: Der er i cykelstipuljen aktuelt afsat rådighedsbeløb på 5,9 mio. kr., som endnu ikke er frigivet.

Procesplan: Ifølge budgetaftaler for 2022, 2023 og 2024 er cykelstipuljen et af de anlægsprojekter/rådighedsbeløb, der i aftalen anses for bevilget og frigivet ved fagudvalgets behandling af sagen.

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling: Administrationen indstiller at der til realisering af cykelsti mellem Bredgade og Ø. Ørbækvej meddeles til tillæg på 930.000 kr. til anlægsbevilling, hvorefter denne udgør i alt 1.930.000 kr., og at rådighedsbeløb på 930.000 kr. frigives.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler