ForsideRebildTerndrup Idrætscenters plan om nye padelbaner stoppes af manglende kommunegaranti

Terndrup Idrætscenters plan om nye padelbaner stoppes af manglende kommunegaranti

Terndrup Idrætscenters plan om nye padelbaner stoppes af manglende kommunegaranti

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget vil på møde den 4. september 2024 behandle en beslutningssag: Anmodning om kommunegaranti til etablering af indendørs padelbaner ved Terndrup Idrætscenter

Terndrup Idrætscenter søger om kommunegaranti til optagelse af lån på 3,5 mio. kr. til etablering af to indendørs padelbaner beliggende ved Terndrup Idrætscenter.

Terndrup Idrætscenter ønsker ved etablering af det indendørs padelanlæg, at forny idrætscentrets aktivitetsudbud og dermed skabe større muligheder for flere brugere og dermed sikre en stabil drift af det samlede Idrætscenter.

En eventuel garantistillelse vil påvirke kommunens muligheder for låneoptag eller deponering.

BILAG:
AnsøgningTerndrupICkommunegaranti.pdf
2016.04.28 Vedtægter underskrevet af hele repræsentants…
Oversigt over personer .pdf
Padelcenter Busienss Case.xlsx
Lån ny padelhal.pdf
Budget 2023 godkendt & regnskab 2023.pdf
Bilag 7 – Tilskudsregler til haller

Text: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.

Indstilling: Forvaltningen indstiller,

  1. at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning.
  2. at Økonomiudvalget beslutter at give afslag på ansøgningen om kommunal lånegaranti. På den baggrund sendes sagen ikke til behandling i Byrådet.

Sagsfremstilling
Terndrup Idrætscenter er en selvejende institution bestående af både hal, svømmehal, mindre sale og mødelokaler. Terndrup Idrætscenter har sendt en ansøgning til Rebild Kommune om kommunegaranti til optagelse af lån til udvidelse af idrætscentrets aktiviteter med to indendørs padelbaner.

Idrætscenteret begrunder ansøgningen med følgende: “Terndrup Idrætscenter ønsker at forny sig, og følge med tiden og efterspørgslen ved brugerne af centret. De ønsker at fremtidssikre idrætscentret, så der så vidt muligt kan generes egenkapital til fremtidige lovpligtige renovationer og forbedringer, både i svømmehallen, på hallen og i centret generelt.” Idrætscenteret har også arbejdet med at sandsynliggøre bæredygtigheden for projektets drift fremadrettet. Dette kan ses i ansøgningen i bilag 1.

Som en del af ansøgning har Idrætscenteret vedlagt vedtægter (bilag 2), liste over personer i projektet (bilag 3), business case (bilag 4), beskrivelse af det ønskede lån (bilag 5) og regnskab (bilag 6).

Fremtidig drift af padelanlæg

Terndrup Idrætscenter modtager årligt tilskud fra Rebild Kommune, som en del af tilskudsreglerne for de selvejende haller. Tilskudsreglerne er vedlagt som bilag 7. Af tilskudsreglerne fremgår det, at: “Slutteligt må en hal ikke omlægge sine lån eller optage nye lån uden forudgående godkendelse fra Rebild Kommune.” Derfor skal der politisk tages stilling til Terndrup Idrætscenters anmodning om at optage lån. Af tilskudsreglerne fremgår den nuværende fordeling af tilskud. Med udgangspunkt i de nuværende regler, vil der ikke være yderligere tilskud til Terndrup Idrætscenter, hvis der opføres padelbaner. Et yderligere tilskud vil kræve, at der træffes beslutning om at give driftstilskud til lånet, dette ansøger Terndrup Idrætscenter ikke om med vedlagte ansøgning. Derfor vil et eventuelt godkendt låneoptag ikke medføre en forøgelse af fremtidigt tilskud fra Rebild Kommune.

Idrætscenterets drift har over de seneste 3 år genereret et positivt driftsresultat hvilket videreføres jf. budget for 2024. Dette resultat er for idrætscenterets nuværende konstruktion, dvs. ekskl. padelbaner.

Af business casen bilag 4 og materialet angående lån i bilag 5 fremgår Terndrup Idrætscenters beregninger og betragtninger af den fremtidige drift. Af materialet fremgår det, at der er forventning om at der vil være en stor foreningsmæssig/medlemsbaseret brug af centeret, og den kommercielle udlejning af enkelte timer vil være et supplement til dette. Det fremgår, at med de estimerede priser, og det estimerede budget, vil der ved 30% booking til udlejning af enkelttimer vil økonomien balancere. Ønsket er dermed at lave en facilitet med plads til kombination af foreningsmæssig medlemsbaseret brug og kommerciel udlejning. Disse beregninger kan ikke umiddelbart sammenholdes med andre faciliteter i kommunen, da vi ikke har andre indendørs padelcentre.

Idrætscenterets regnskab/budget: Der er med ansøgningen vedlagt et budget for drift af de nye padelbaner. Budgettet udviser et rentabelt resultat. Forvaltningen har ikke mulighed for at vurdere de forudsætninger, der er lagt til grund for det fremlagte budget. Dermed har forvaltningen ikke en vurdering af de opstillede beregninger.

På baggrund af det samlede ansøgningsmateriale ansøger Terndrup Idrætscenter om lån via kommunekredit. Låneoptagelsen vil påvirke den kommunale låneramme, selvom Terndrup Idrætscenter er en selvejende institution.

Rebild Kommune har tidligere støttet etableringen af udendørs padelbaner, støtten har været med bevilling af anlægstilskud og ikke med garanti for låneoptagelse. Der er ikke tidligere etableret indendørs padelbaner i Rebild Kommune. Der vil derfor være tale om en ny idrætsfacilitet.

Forvaltningen bemærker, at ansøgningen ikke påvirker Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets budgetramme, da den ikke medfører øget tilskud til den selvejende hal. Det gør sig gældende både på drift og anlæg. Forvaltningen har intet grundlag for at lave en yderligere faglig bedømmelse af projektets indhold og relevans. På den baggrund er indstillingen at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning.

Forvaltningens betragtning omkring låneoptagelse kan læses herunder.

Kompetencen til at træffe beslutninger om kommunal garanti til låneoptagelse ligger i Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget.

Lån med kommunal garantistillelse:

En eventuel garantistillelse for et lån optaget til opførsel af padelbaner betyder at det garanterede beløb skal medtages i Rebild Kommunes opgørelse af låneramme.

Opgørelse af kommunens låneramme er en oversigt over hvad kommunen har lov til at optage af lån i det enkelte regnskabsår, og en garantistillelse vil derfor reducere kommunens mulighed for selv at optage lån. Aktuelt er der ingen fri låneramme.

Hvis ikke garantistillelsen kan indeholdes indenfor lånerammen, og denne overskrides, skal kommunen deponere et beløb svarende til overskridelsen af den beregnede låneramme.

Lån uden kommunal garantistillelse:

Hvis der optages et lån uden en kommunal garanti, så vil låneprovenuet stadig skulle indregnes i den kommunale låneramme. Lånet skal henregnes til den kommunale låneramme da kommune yder støtte i anlægsfasen ved at stille en grund til rådighed til byggeriet.

På den baggrund kan forvaltningen ikke anbefale at hallen finansieres via lån, hvad enten det er med eller uden en kommunal lånegaranti. Umiddelbart er der heller ikke luft i kommunens økonomi til at deponere.

Økonomi
Terndrup Idrætscenter ansøger om kommunal garanti til optagelse af lån på 3,5 mio. kr.

Ansøgningen har ingen påvirkning af kommunens økonomiske ramme til tilskud til selvejende haller hverken på drift eller anlæg.

Et tilsagn til ansøgningen vil påvirke kommunens låneramme eller deponering. Forvaltningen bemærker, at aktuelt er der ingen fri låneramme, og der er ikke luft i kommunens økonomi til at deponere.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler