Påhængsvogn stjålet fra byggeplads i Farsø
Nordjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med tyveriet af en påhængsvogn fra en byggeplads på Mortensgade i Farsø. Tyveriet er sket i tidsrummet mellem den 14. og 15. august.
Påhængsvognen har en anslået værdi på 20.000 kr. og bærer registreringsnummeret FC 9957. Politikommissær Jesper Fredsgaard opfordrer alle, der måtte have set noget mistænkeligt eller har informationer om tyveriet, til at kontakte politiet på telefon 114.