Spisning efter byrådsmøderne i Rebild fortsætter uændret
Økonomiudvalget behandlede onsdag den 13. december et forslaget: ‘Initiativsag: Anmodning om optagelse af punkt vedr. afskaffelse af spisning efter byrådsmøder
Resume
Initiativsag fra Lars Hørsman som anmoder på vegne af Den Sociale Fællesliste, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om optagelse af punkt på Økonomiudvalgets dagsorden vedr. afskaffelse af spisning efter byrådsmøder.
Beslutning
Økonomiudvalget stemte om bevarelse af bespisning efter byrådsmødet.
Et flertal bestående af Jeppe Ugilt Hansen (UP), Mads Holm danielsen (C ), Nicolaj Nieman (C ), Peter Hansen (A) og Jesper Greth (V) besluttede at bevare spisning efter byrådsmøde.
Lars Hørsman stemte imod, da han ønsker egenbetaling i forhold til spisning efter byrådsmødet.
Morten Kamstrup stemte blankt.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
Initiativsag fra Lars Hørsman som anmoder på vegne af Den Sociale Fællesliste, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om optagelse af punkt på Økonomiudvalgets dagsorden vedr. afskaffelse af spisning efter byrådsmøder.
“På vegne af Den Sociale Fællesliste, SF og Enhedslisten ønsker jeg følgende punkt på næste ØK.
De administrative besparelser fra budgettet har resulteret i at man ikke giver julegaver til de ansatte, ingen vin ved runde fødselsdage og ingen servicering ved vielser.
Vi foreslår derfor at bespisning og vin ved byrådsmøder afskaffes, eller bliver ved egen betaling.
Mvh
Lars Hørsman”