ForsideRebildRebild Kommune søger Sundhedsplejerske

Rebild Kommune søger Sundhedsplejerske

Rebild Kommune søger Sundhedsplejerske

JOBANNONCE: Vi har en vakant stilling og søger derfor en sundhedsplejerske til spæd- og småbørnssundhedsplejen.
Sundhedsplejen er fordelt på 8 spæd- og småbørnssundhedsplejersker, 5 skolesundhedsplejersker, en administrativ medarbejder samt en leder.

I vores arbejde med kerneopgaven har vi fokus på tidlig opsporing, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

Sundhedsplejen i Rebild Kommune tilbyder God Familiestart, hvor vi samarbejder med Jordemodervæsenet i Region Nordjylland.
Sundhedsplejen er en del af indsatserne Sund Start, Vane-venderne og Anonym Rådgivning.

Vi samarbejder med PPR og socialrådgivere ved ugentlige ”Fælles Indsats” møder. Vi anvender metoden ”Signs of Safety”, hvor en tværfaglig tidlig indsats er i fokus til både småbørn og skolebørn.

Spæd- og småbørnssundhedsplejen er certificeret i scoringsredskabet ADBB, som vi har anvendt siden januar 2020.

Det er vigtigt for os, at du er

  • Uddannet sundhedsplejerske
  • Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer både i forhold til børn, forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Et varmt menneske, positiv og fleksibel
  • Dynamisk, engageret og har gå-på-mod
  • Passioneret omkring at arbejde for tidlig forebyggende indsats
  • Klar til at påtage dig ansvar og arbejde selvstændig – kan prioritere og strukturere arbejdsopgaverne
  • Interesseret i og har lyst til at skabe et godt fælles fagligt og tværfagligt læringsmiljø
  • En god og respektfuld holdspiller! – vi arbejder sammen i par ved komplicerede opgaver
  • I stand til og har engagement til at være medudvikler på de sundhedspleje faglige emner og den sundhedspædagogiske kommunikation
  • Kan varetage forældrekurset “God Familiestart”

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
  • Chancen for at blive en del af et fagligt velkvalificeret team
  • Kollegial sparring og fast supervision
  • Mulighed for indflydelse og faglig udvikling
  • Mentorordning i introduktionsperioden

Organisatorisk
Sundhedsplejen en del af Sundhedscentret. Vi har nye lokaler i Sundhedshuset, Rådyret 1, Støvring. Du kan læse mere om kommunen og Sundhedsplejen på www.rebild.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Fast stilling på 35-37 timer ugentligt med mulighed for deltid.
Stillingen ønskes besat til den 1. oktober 2024.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst.
Egen bil er nødvendig i forbindelse med afvikling af tjenesten.

Ansøgningsfrist
Mandag, den 19. august 2024 kl. 12.00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag, den 22. august 2024.
Ansøg jobbet via dette link

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til

  • Leder af Sundhedscenter Janne Kristine Møller Olesen, telefon 99 88 92 14,
  • Leder af Sundhedsplejen Bente Pedersen, telefon 99 88 84 56,
  • Spæd- og småbørnssundhedsplejerske Carina L. Boelsmand, telefon 99 88 78 38 eller
  • skolesundhedsplejerske og TR Camilla P. Bæhr, telefon 99 88 78 35 (fra 12. august)

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler