Mariagerfjord Kommune søger matematiklærer til Bymarkskolen
JOBANNONCE: Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2024. Gerne før hvis muligt.
Bymarkskolen er en byskole i det sydlige Hobro. Skolen har ca. 360 elever og godt 60 ansatte. Vi har prioriteret tolærerordning i dansk og matematik, så der er to undervisere i flere klokketimer om ugen i hver klasse. Fagteamsamarbejde og fælles forberedelse er derfor en vigtig del af lærernes arbejdstid. Vores børnesyn er inkluderende, og vi ser forskellighed som en styrke. På Bymarkskolen har alle børn noget at byde på. Det er den sætning, som vi selv bruger til at beskrive vores tilgang til arbejdet med børn.
Vi er en skole, med stor diversitet og vi sætter stor pris på mangfoldighed og vi ser forskellighed som en styrke. Du kan glæde dig til at blive en del af en personalegruppe med en stærk personaleforening, og et godt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Stillingen indeholder følgende i indeværende skoleår:
- Matematik på 5. årgang 4 + 2 timer
- Matematik på 6 årgang 3 x 2 timer
- Svømning på 4. årgang (to timer) og 0. årgang (tre timer)
- Håndværk og design på 5. årgang (to timer).
- Evt. ansvar for elevråd
Vi søger en kollega, der
- Brænder for matematik
- Med overskud og engagement vil bidrage til såvel den enkeltes samt klassens sociale og faglige udvikling
- Formår at praktisere god og tydelig klasseledelse med udgangspunkt i den enkelte elev
- Vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre og elever
- Har en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- Ser muligheder i et tæt samarbejde med sine primære teamkollegaer med det mål, at vores elever trives og bliver så dygtige som muligt
- Gerne vil arbejde professionelt med at udvikle tolærerordningen
Vi kan tilbyde
- En skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
- Dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer
- En skole, hvor man har samlet positive erfaringer med tolærerordning i godt 8 år
- En skole, der vægter det forpligtende samarbejde mellem kollegaer, ledelse og forældre
- En skole, hvor der er en Chromebook til alle elever og fælles fokus på Teknologiforståelse
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt skoleleder Mikkel Wowk Jepsen på telefon 24 97 43 86, hvis du har spørgsmål til stillingen eller på skolens hjemmeside https://bymark.aula.dk/
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside .
Der er ansøgningsfrist til stillingen fredag d. 23. august kl. 9.00.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 27. august mellem kl. 15.00 – 17.00.
Ansøg stillingen på dette link
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Himmerlandsposten.dk