Udmøntning af pulje: Fokus på ældres trivsel og fællesskab i Mariagerfjord
Pulje til fremme af sammenhold og fællesskab er igen på dagsordenen når Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 13. august 2024.
Med afsæt i Mariagerfjord Kommunes Værdighedspolitik er der i forbindelse med temaet bekæmpelse af ensomhed afsat 350.000 kr. til en udviklingspulje “Pulje til fremme af sammenhold og fællesskab” til forebyggelse af ensomhed for ældre og socialt udsatte borgere + 65 år. Puljen blev pr. 1. januar 2023 opslået med løbende ansøgningsfrist jf. beslutning på møde i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 4. oktober 2022.
Indstilling: Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Udvalget for Sundhed og Omsorg: At orientering om udmøntning af puljemidler tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udviklingspuljen “Pulje til fremme af sammenhold og fællesskab” har til formål at fremme nye lokale initiativer til forebyggelse af ensomhed blandt ældre og socialt udsatte borgere i Mariagerfjord Kommune.
Med afsæt i beslutning på møde i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 4. oktober 2022 er målgruppen for puljen fokuseret på ældre og socialt udsatte borgere + 65 år, men med mulighed for, at målgruppen udvides, hvis ansøgningen ligger inden for formålet med puljen. Puljen understøtter udmøntning af temaet “Bekæmpelse af ensomhed” i Mariagerfjord Kommunes værdighedspolitik. Puljen har løbende ansøgning.
Administrationen er bemyndiget til at udmønte puljen ud fra de politisk fastsatte kriterier. Udvalget for Sundhed og Omsorg orienteres om den konkrete udmøntning af puljen x 1 årligt, jf. beslutning 11. maj 2023.
Udmøntning pr. august 2024
Der er modtaget 8 ansøgninger og alle ansøgninger opfylder kriterierne for tildeling.
Økonomi: Der er afsat kr. 350.000,- til udviklingspuljen og der er forbrugt kr. 98.950,- i 2024.
Restbeløb er således kr. 251.050,- for 2024.
Bilag
Kriterier for pulje til fremme af sammenhold og fællesskab