Indbrud i villa på Oustrupvej i Aars
Politiassistent Anders Nielsen fra Himmerlands Politi oplyser, at de har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en villa på Oustrupvej i Aars. Indbruddet er sket i tidsrummet fra den 21. juli kl. 15 til dagen efter om aftenen kl. 19.20.
Gerningspersonerne har brudt et vindue op på bagsiden af huset og der er tydelige spor efter deres færden i hele huset. Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er stjålet fra huset.
Politiet beder alle, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området, om at kontakte dem på telefon 114.