Hærværk i Løgstør: Flere biler udsat for skader
I Løgstør er en række biler blevet udsat for hærværk på en længere strækning på Sønderport. Politiassistent Anders Nielsen fra Himmerlands Politi oplyser, at 9-10 biler har fået slag, buler og slået sidespejlene bagover. Hændelsen fandt sted omkring midnatstid lørdag den 13. juli.
“Vi har dog ikke fået anmeldelser på alle bilerne endnu,” fortæller Anders Nielsen og tilføjer, at der endnu ikke er nogen sigtede i sagen. Politiet efterlyser derfor vidner, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området.
Hvis du har oplysninger om hændelsen, bedes du kontakte politiet på telefon 114.