Belgisk organist spiller i Mariager kirke
Ved sommerens tredje af i alt fem sommerkoncerter, får Mariager kirke besøg af den belgiske organist Jan Vermeire.
Han er uddannet ved Royal Conservatoire in Brussels og er til daglig organist ved Church of Our Lady of the Dunes
Vi kender ikke meget til belgisk orgelmusik i Danmark, men selvfølgelig vil der være belgisk musik på programmet, når solisten er fra Belgien.
Jan Vermeire spiller bl.a. musik af de to belgiske komponister Abraham van den Kerckhoven og Jacques Nicolas Lemmens, der ikke er kendte i Danmark.
Belgien har jo grænser til både Frankrig, Tyskland og Holland og disse lande er repræsenteret med musik af bl.a. Sweelinck, Scheidemann, Bach og til sidst i programmet et festfyrværkeri af André Raison.
Der tages en beskeden entré til denne koncert, der finder sted tirsdag d. 23. juli kl. 19:30 – og har du betalt for to koncerter, er de øvrige af sommerens koncerter gratis, ligesom der er en meget stor grupperabat. Børn/unge og studerende har gratis adgang.
Efter koncerten serveres et glas vin/vand for dem, der har lyst til det.