ForsideRebildRold Skov: Danmarks mest udfordrende cykelterræn?

Rold Skov: Danmarks mest udfordrende cykelterræn?

Rold Skov: Danmarks mest udfordrende cykelterræn?

I slutningen af maj var Rold Skov vært for tredje afdeling af Shimano MTB Ligaen. Her tog nogle af landets bedste ryttere indenfor MTB-disciplinen turen forbi Rebild, og som Martin Haaning, der er skribent på feltet.dk skriver

– Rold Skov demonstrerede sit værd som et af Danmarks mest udfordrende MTB-terræner. Blandt rytterne var der bred enighed om, at ruten i Rold Skov har internationalt format og måske er det tætteste, man kommer på en World Cup-rute i Danmark.

Rold Skov har gennem de seneste årtier udviklet sig til et af Danmarks mest omfattende områder for mountainbiking. Med et netværk af stier, der strækker sig over 50 km og byder på omkring 1.000 højdemeter, er der udfordringer for ryttere på alle niveauer – fra begyndere til eliteudøvere. Området præsenterer alt fra teknisk krævende singletracks og flydende strækninger til store stigningsmæssige udfordringer, et særligt MTB-teknikområde samt en ekstrem downhillbane.

Rold Skov-sporet er desuden en del af “De 10 Spir”, som repræsenterer de 10 bedste mountainbikeruter i de statslige skove.

Et fælles projekt for alle
Sporbyggerne i Rebild og Naturstyrelsen har lagt utallige timer i at planlægge, bygge og vedligeholde sporene. De har skabt en række forskellige typer spor – fra hurtige flowspor til tekniske hoplinjer og slow-tek spor. Det frivillige arbejde er kernen i dette projekt, og hver måned samles frivillige for at forbedre og vedligeholde sporene. Denne dedikation har også skabt en stærk fællesskabsfølelse blandt deltagerne, som ofte inkluderer både børn og unge ryttere.

Fremtidige planer
RebildPorten er stolte over at kunne annoncere, at der er spændende projekter i horisonten. En ny 6 km rute fra St. Økssø til Arden forventes færdiggjort i foråret 2025, og der planlægges større omlægninger af den store rute nord for Rebildvej. Disse tiltag bidrager, at Rebild fortsat vil være en førende destination for mountainbike-ryttere i mange år frem.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler