ForsideMariagerfjordFyrkat Q’s seniorhold bliver en del af Hobro IK

Fyrkat Q’s seniorhold bliver en del af Hobro IK

Fyrkat Q’s seniorhold bliver en del af Hobro IK

Hobro IK får et nyt seniorhold i klubben, da det er besluttet, i samarbejde med Fyrkat Q, at Hobro IK overtager driften af Fyrkat Q’s seniorhold.

Dagligdagen vil være den samme for holdet, hvor træneren vil forblive den samme. Holdet vil også fortsat spille i Fyrkat Q’s bordeauxrøde spillersæt. Fyrkat Q vil også fortsat være en del af holdets navn, der fremadrettet vil hedde Fyrkat Q Hobro IK.

Formålet med at lade Hobro IK overtage seniorholdet er at give spillerne et fast hjemsted og tilhørssted, hvilket bliver på Amerikavej og Eurowind Energy Park. Ligeledes er det for at styrke synergien og miljøet mellem dame- og herrespillerne i Hobro IK, herunder flere fælles sociale aktiviteter.

Formanden for foreningen Hobro IK af 1913, Mads Justesen, fortæller om det nytilkomne seniorhold:

“Vi er glade og stolte over, at vi kan være med til at fortsætte udviklingen af pigefodbold i Mariagerfjord kommune. Vi ser overtagelsen af Fyrkat Q’s dameseniorhold som en naturlig tilføjelse til vores klub, og vi er glade for, at de tre andre klubber involveret i Fyrkat Q-samarbejdet ser det på samme måde.”

Det nuværende Fyrkat Q-samarbejde fortsætter som hidtil, hvor U11-U17 fortsat trænes rundt i samarbejdsklubberne, som består af Mariager IK, IF Jarl/Arden, Valsgaard IF og Hobro IK.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler