Borgeropmærksomhed førte til anholdelse i Aars
Torsdag aften den 20. juni 2024 ringede en kvinde til politiet, fordi hun havde observeret en bil, der kørte meget slingrende og brugte begge vejbaner. Hun fulgte efter bilen, som kørte ad Jyllandsgade i Aars.
Politiet rykkede ud og stoppede bilisten – en 29-årig mand. Han virkede meget påvirket, hvilket en narkotest bekræftede. Manden var nemlig påvirket af amfetamin.
Han blev sigtet for narkokørsel og anholdt, så han kunne få taget en blodprøve og blive sat i detentionen.