Rebild Kommune søger: Dagplejer til distrikt Terndrup
JOBANNONCE: Er du vores nye dagplejer i Terndrup?
Dagplejen i Børnehuset Aavangen søger fra 1. februar 2024 en engageret dagplejer i Terndrup
Vil du hjælpe os med at sikre trivsel og udvikling for en gruppe skønne børn i dit eget hjem, men med et tæt anerkendende og professionelt samarbejde med kolleger og vuggestue samt børnehaven i Aavangen? Brænder du for arbejdet med børn, og betyder det noget for dig at gøre en forskel for andre? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores helt unikke samarbejde omkring børnene i lokalområdet.
Vores dagpleje er organiseret i samarbejde med Dagtilbud Aavangen og derfor også forankret i lokalområdet. Det betyder, at vi har et godt kendskab til børn og forældre. Det betyder også, at du ikke er alene, men at du er en del af et stort fagligt fællesskab, hvor vi hele tiden hjælper hinanden med at skabe de bedste rammer for børnene.
Du er en person der
- er selvstændig og ansvarsbevidst
- er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende
- vil udfordre børnene gennem din egen deltagelse i leg og aktiviteter
- ser muligheder i et positivt og forpligtende samarbejde med dine kolleger
Vi kan tilbyde dig
- en arbejdsplads i dit eget hjem.
- en høj grad af indflydelse på din egen hverdag sammen med børnene
- et kollegialt fællesskab med dagplejere og pædagoger fra børnehaverne i distriktet
- professionel vejledning og sparring til dine opgaver og din personlige udvikling
- en meget engageret og nærværende ledelse som er tæt på kerneopgaven
- rammen for et tæt samarbejde med forældrene om barnets trivsel, udvikling og læring
- muligheden for at skabe en tryg og udviklende hverdag for 4 skønne børn
Ring eller skriv til os – det er helt uforpligtende
Så kunne det være noget for dig, så kontakt Christine Højrup Vendelbo, der er Dagtilbudsleder, og få en snak om hvad vi kan tilbyde, hvad det kræver af dig, og af de fysiske rammer i dit hjem. Christine træffes på telefon 99 88 81 81 og på mailadressen ichve@rebild.dk.
Du er også velkommen til at ringe eller skrive til dagplejens sparring/vejlednings pædagog Ann Pejs Feldtmose på telefon 99 88 81 80 og på mailadressen iapfe@rebild.dk
Ansøgningsfristen er den 3. januar 2024.
Samtalerne vil blive afholdt løbende
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune