ForsideRebildRebild Kommune søger: Dagplejere til Dagtilbud Øst

Rebild Kommune søger: Dagplejere til Dagtilbud Øst

Rebild Kommune søger: Dagplejere til Dagtilbud Øst

EJOBANNONCE: Er du klar til et spændende arbejde i vores organisation, så se med her.??

Der vil være mulighed for både fastansættelse og midlertidig ansættelse.

Vi har mange børn i vores område, så vi mangler måske dig til at være med til at give dem en spændende dag.Vi søger derfor dagplejere, med opstart august eller snarest herefter.

Vi søger dagplejere i både Kildens skoledistrikt (Terndrup, Bælum og Blenstrup), samt Skørpings skoledistrikt.

Vi er en organisation, som består af ca. 15 dagplejere samt 8 børnehuse pr. august 2024.

Vi tilbyder

  • en alsidig hverdag med nogle meget engagerede kollegaer
  • et samarbejde på tværs af dagplejere og med personale i husene, som giver en masse faglig sparring og kollegialt samvær
  • mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af egen hverdag
  • en organisation, der ser forskellighed som en styrke
  • en organisation, der betragter fejl som justerbar læring
  • en organisation hvor humor, og det at kunne grine sammen, styrker fællesskabet

Vi forventer at

  • du er god til at skabe relationer til børn, forældre og kollegaer
  • du kan strukturere en hverdag ud fra børnegruppens behov og justere dig i forhold til den enkelte dag
  • du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger med udgangspunkt i vores værdier
  • du samtidig er lydhør og kan indgå i faglig sparring om den pædagogiske praksis
  • du har lyst til at indgå i en større organisation, som indebærer tæt samarbejde med kollegaer og ledelsen – en ledelse som er tæt på og vægter dialogen
  • vi spiller hinanden gode med hver vores faglighed, og at der ikke er langt fra ord til handling
  • du deltager aktivt i legestuerne hver anden uge
  • du deltager i ICDP kursus niveau 1
  • du har en egnet bolig til formålet, samt at du og din familie er indstillet på, at jeres hjem også er en arbejdsplads 48 timer om ugen

Som appetitvækker er her beskrivelser fra dine kommende kollegaer om livet som dagplejere:
”Du vil opleve dagplejebarnets store udvikling fra det første år, og frem til det skal i børnehave. “Det er så
livsbekræftende”.

”Et spændende arbejde, hvor du selv tilrettelægger din hverdag. Der er mange muligheder for oplevelser
med børnene. Skovture, lave kreativt, synge, læse, danse og meget mere. ” Du vil møde et hold vidunderlige
kollegaer og en skøn ledelse.”

”At være dagplejer er ikke kun et job, men en livsstil”

”Børn elsker at være ude i naturen – vi laver alt fra at tage på skovture, til at skære rødbeder”

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Faglig koordinator Ann Pejs feldtmose på telefon 99 88 81 80.

Hun vil også kunne formidle kontakt til en dagplejer, som vil kunne besvare evt. spørgsmål fra dig om jobbet.

Ansøgningsfrist
20. juni 2024 kl. 9.00, og vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning afsted??

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler