ForsideRebildAnmodning om planlægning for ny lokalplan til en ny kirke på Klepholmvej...

Anmodning om planlægning for ny lokalplan til en ny kirke på Klepholmvej i Støvring

Anmodning om planlægning for ny lokalplan til en ny kirke på Klepholmvej i Støvring

Når Teknik og Miljøudvalget i Rebild Kommune holder møde den 11. juni 2024, skal de bl.a. behandle en beslutningssag: Anmodning om planlægning for ny lokalplan til en ny kirke på Klepholmvej i Støvring

Forvaltningen har modtaget en anmodning om opførelse af nyt kirkebyggeri på Kirkevej 6-8 i Støvring. Der er anmodet om at flytte rammerne fra lokalplan 320 til kirkens eget areal, så der her er mulighed for opførelse af et nyt kirkebyggeri. Denne anvendelse er ikke mulig efter den gældende lokalplan for ejendommen. Da anvendelsen er i strid med den gældende plan for området, skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, om den eksisterende planlægning skal ændres.

Bilag 1 – Oversigtskort
Bilag 2 – Planforhold
Bilag 3 -Vejledende disponering

Indstilling: Forvaltningen indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at

  • Anmodning om udarbejdelse af ny lokalplan for nyt kirkebyggeri imødekommes, hvormed planen noteres på lokalplanventelisten til kommende udarbejdelse
  • At planlægning på kommunalt areal er afhængigt af, at byrådet er indstillet på at sælge arealet.

Sagsfremstilling
Rebild Kommune har modtaget en ansøgning om mulighed for opførelse af nyt kirkebyggeri med kirkesal og velfærdsfaciliteter på Kirkevej 6-8 i Støvring. Bilag 1 viser ejendommens beliggenhed. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 82.

Teknik- og Miljøudvalget præsenteres for denne ansøgning på et tidligt tidspunkt, da der skal tages stilling til, hvorvidt ønsket om en ny placering til kirkebyggeri kan imødekommes. Rebild Kommune ejer naboarealet, hvor der i dag i lokalplan 320 er udlagt mulighed for kirkebyggeri. Her ligger Børnehuset Klepholmen også, samt den midlertidige institution, som nedtages i maj 2025. Se bilag 2 for placering af eksisterende lokalplaner, ejerforhold og ny placering til kirkebyggeri.

Ansøger har ansøgt om en kirkesal på ca. 325 m² samt ca. 400 m² øvrige arealer, som kan blive udført som nybyg og/eller renovering af eksisterende sognegård. Ansøger har også ønske om en ekstra vejadgang fra indkørslen til Børnehuset Klepholm, samt grøn parkering på arealerne mellem kirken og Børnehuset Klepholm. Arealet øst for kirken er ejet af Rebild Kommune. Ansøger har endnu ikke et konkret projekt, men på bilag 3 ses en vejledende disponering.

Ansøgning om nyt kirkebyggeri kan ikke etableres indenfor eksisterende lokalplan 82, da det er i strid med en byggefeltsafgrænsning, der præciserer, hvor bebyggelse kan være. I forbindelse med udarbejdelsen af en eventuel ny lokalplan, skal der bl.a. være fokus på, hvordan kirkens ønsker fremtidssikres, Rebild Kommunes areal ved Børnehuset Klepholm og fremtidsplaner herfor samt håndtering af regnvand.

Forvaltningen anbefaler, at det eksisterende plangrundlag ændres, da der i området allerede er taget stilling til, at der kan opføres ny kirkebebyggelse, og projektet kan indpasses i områdets karakter. Forvaltningen vurderer, at det ansøgte ikke vil give en større trafikbelastning til området end det, der er muligt indenfor eksisterende plangrundlag for området.

Hvis det besluttes at ændre eksisterende planlægning, vil lokalplanlægningen prioriteres ud fra prioriteringskriterierne, som Teknik- og Miljøudvalget besluttede d. 16.08.2023. Prioriteringskriterierne går fra 1 til 6. Denne lokalplan ligger i kategori 1 ”Politiske beslutninger og lokalplaner, der særligt understøtter byrådets vision”, hvis der sker et grundsalg til virkeliggørelse af lokalplanen. Det betyder, at udarbejdelse af lokalplan sættes i gang, når der er ledige ressourcer til at påbegynde planen.

Økonomi
I forbindelse med anmodning om ny planlægning har ansøger også indgivet en forespørgsel om køb af en del af kommunens areal øst for kirkens areal. Denne sag vil blive lagt frem til politisk behandling efter sommerferien.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler