ForsideMariagerfjordHobro Ik fastholder deres stjerner

Hobro Ik fastholder deres stjerner

Hobro Ik fastholder deres stjerner

Hobro IK går to pladser frem, fra en 25. plads til en 23. plads i DBUs licenssystem, hvilket gør, at klubben fastholder 2,5 stjerner i licenssystemet.

Fredag d. 24. maj blev det offentliggjort, at Hobro IK rykker frem på listen i DBUs licenssystem. Licenssystemet er bygget op om en samlet vurdering på 1-5 stjerner, hvor der bedømmes på syv forskellige områder. De syv områder er strategi, organisation, holdudvikling, individuel udvikling, talent identifikation, faciliteter og produktivitet. Licensen gives for en toårig periode.

Hobro IK har igen fået tildelt 2,5 stjerne og rykker samtidig to pladser frem til nummer 23 i DBUs licenssystem. Dette glæder teknisk chef Lars Justesen:

– Vi har siden 2016, hvor vi fik T-licens, svarende til en stjerne, arbejdet seriøst med vores talentarbejde. Igennem årene har vi udviklet flere talenter, der har gået hele vejen til vores førstehold, men også talenter, der nu spiller rundt omkring i divisionerne i Danmark samt i udlandet. Jeg er utrolig stolt over de store skridt vi har taget i forbindelse med vores talentarbejde i de seneste år og at vi er gået to pladser frem, er et flot skulderklap til alle involverede.

I 2019 blev licenssystemet lavet om til et stjernesystem, hvor klubben første gang fik to stjerner ud af fem mulige. Sidenhen er det i 2021 blevet til 2,5 stjerne, hvilket klubben nu har fastholdt.

– Det er vigtigt for os som klub at fastholde 2,5 stjerne i licenssystemet, da det gør, at vi kan konkurrere på divisionsniveau, næstbedste række, i U17 og U19. For to år siden, da vi gjorde status, var Frederik Dietz, Frederik Elkær og Mads Freundlich alle inde omkring vores førstehold. Alle spillere, der har været igennem vores ungdoms- og talentafdeling. Frederik Elkær blev den første spiller af egen avl som vi har solgt, da han blev sendt afsted til bedste norske række. Frederik Dietz har spillet over 90 kampe og Mads Freundlich over 60 kampe, så det er spændende at følge med i deres udvikling og se, hvor de ender henne, fortæller Lars Justesen.

U17-divisionsholdet ligger i skrivende stund på en første plads i deres række og skal i juni måned spille pokalfinale mod Sønderjyske. Også U19-divisionsholdet har leveret stærke præstationer i løbet af sæsonen.

– Vi ser ind i en spændende fremtid for vores ungdoms- og talentarbejde, hvor de næste talenter står klar. Vi har en god plan for vores transitionsgruppe, hvor flere spillere allerede træner med nogle gange om ugen på vores NordicBet Liga-mandskab. Jeg er stolt over det vi har bygget op hidtil og glæder mig til de kommende års talentarbejde i Hobro IK, slutter Lars Justesen.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler