ForsideVesthimmerlandWorkshop med spot på kompetenceudvikling igennem VR

Workshop med spot på kompetenceudvikling igennem VR

Workshop med spot på kompetenceudvikling igennem VR

Projektet InnoCompTec afholdte 23. maj workshop for at opnå viden og input fra virksomheder om eksisterende teknologiske løsninger der findes og kvalificere resultaterne fra projektets baselineundersøgelser i et læringsperspektiv.

I InnoCompTec skal der udvikles simulationsteknologier i form af Virtual Reality (VR), Augmented Reality (AR) og Avatar-teknologi til at simulere forebyggelses- og smittespredningssituationer på plejehjem, samt træne sundhedspersonale i dialogen med borgere/beboere og pårørende omkring smittespredning og smitteforebyggelse.

I de innovative rammer på Gundestrupgaard blev sundhedspersonale, forskere og virksomheder indbudt til en workshop den 23. maj for at drøfte, hvordan man kan arbejde med de tre scenarier i projektet omkring smitte/smittespredning, forebyggelse og kommunikation om smitte.

Til workshoppen blev der præsenteret første del af forskningen i projektet fra Forsker, lektor og P.h.d Jacob Østergaard Madsen fra Forskningscenter i Sundhed og anvendt teknologi ved Professionshøjskolen UCN. Forskning som baserer sig på kvantitative og kvalitative metoder og er med til at sætte retningen for, hvad de tekniske produkter skal indeholde. Herefter fik VR virksomhederne TakeawalkVR, Edura, AATE VR, VR TRAINER, Khora Virtual Reality anledning til at præsentere deres produkter og gå i dialog med sundhedspersonale fra Vesthimmerlands Kommune om de tre scenarier og hvordan Virtual reality kan være en del af en kompetenceudvikling.

En workshop af samme karaktér blev afholdt den 8. maj i Mölndal Kommune i Sverige – da det netop er sundhedspersonale fra Vesthimmerland og Mölndal der indgår som målgruppe i projektet.

Næste skridt er at gå i videre dialog med de potentielle virksomheder og udarbejde en kravspecifikation, som skal lede til et fremtidigt samarbejde omkring anvendelsen af simulationsteknologier til kompetenceudviklingsforløbet af sundhedspersonalet.

Vesthimmerland Kommune sender en tak til alle deltagere og projektpartnerne fra Vesthimmerlands Kommune, Mölndal Kommune, Campus Mölndal, UCN og Danish Life Science Cluster.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler