Indbrud på skrotplads i Aars
Politiassistent Niels Kristian Christensen fra Himmerlands Politi oplyser, at der er indgivet en anmeldelse om et indbrud på en skrotplads beliggende på Nordvestvej 14 i Aars. Indbruddet fandt sted mellem onsdag aften den 22. maj kl. 19.30 og torsdag eftermiddag kl. 14.00.
Gerningspersonerne har skåret en hængelås over på en låge for at få adgang til pladsen. Fra skrotpladsen er der blevet stjålet kobber installationskabler til en værdi af ca. 50.000 kr.
Politiet efterlyser vidner, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i det nævnte tidsrum. Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.