ForsideVesthimmerlandVesthimmerland Kommune søger: Dagplejer i Aars

Vesthimmerland Kommune søger: Dagplejer i Aars

Vesthimmerland Kommune søger: Dagplejer i Aars

JOBANNONCE: Nu er chancen der – Gør en forskel i 0-2 årige børns liv – Bliv kommunal dagplejer. Vi søger hjemmelige og trygge dagplejehjem, hvor der er plads og hjerterum til små børn, kan trives, lege, lære og udvikle sig i tæt relation med en voksen og en lille børnegruppe. Send en ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingsbeskrivelse
Vesthimmerlands kommune søger dagplejer i Aars.

Går du med en lille dagplejer i maven – så er det nu, du skal sende en ansøgning til os – senest d. 07.06.24.

Vi søger en dagplejer i Aars pr. 1. august 2024.


Se her lidt om hvordan det er at være dagplejer

Du skal synes, at 0-3. årige børn er fantastiske. Du har et stort hjerte, er rummelig og brænder for at arbejde anerkendende, omsorgsfuldt og professionelt.
Lyder en hverdag, hvor du selv har indflydelse på, hvordan dagen planlægges som helt fantastisk?

Så er det DIG, vi mangler.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet – det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling derimod. Samarbejdet med forældrene er desuden en vigtig og naturlig del af jobbet som dagplejer.

Det er vigtigt, at du har lyst og mulighed for at stille dit hjem til rådighed for fire-fem børn, hvor familien netop har valgt den nære og trygge relation som pasningsmulighed.

Vesthimmerlands kommune har i dag ansat 70 dagplejere, 3 dagplejepædagoger og en leder. Dagplejepædagogerne fører tilsyn hos dig, støtter og vejleder dig i og omkring børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Vi passer i alt ca. 230 børn. Dagplejekontoret har til huse i administrationsbygningen i Aalestrup.

Dagplejen i Vesthimmerland har høj faglighed og et stort engagement. Vi vægter anerkendende pædagogik og et inkluderende fællesskab for både børn og voksne.
Vi arbejder ud fra ICDP.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt fællesskab med engagerede kollegaer.
  • 4 årlige aftensmøder fra kl. 18-21.
  • Vejledning og sparring af en fast tilknyttet dagplejepædagog og fra leder.
  • Introduktion til diverse arbejds- og evalueringsredskaber.
  • Introduktion til arbejdet med ”Den Nye Styrkede Læreplan”.
  • Samarbejde med tværfagligt team.
  • Lån af inventar og legetøj
  • Lån af Chromebook.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi forventer, at du har følgende personlige kompetencer:

  • Du kan arbejde selvstændigt, er god til at opbygge trygge relationer og god til at formidle.
  • Du er empatisk, omsorgsfuld og rummelig og kan samarbejde professionelt med mange forskellige familier og kulturer.
  • Du skal være i stand til at reflektere over din egen og andres praksis og derved løbende udvikle dine kompetencer.
  • Du skal arbejde refleksivt med både det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
  • Du ser forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere og kan skabe sammenhæng i barnets liv.
  • Du samarbejder med eksterne samarbejdspartnere – herunder også med institutionerne i lokalområdet.
  • Du skal modtage gæstebørn og bidrage til en god løsning af gæsteplejeopgaven.
  • Du skal deltage i legestue.
  • Du skal præsentere dig selv i en profil på dagplejens hjemmeside.
  • Du skal tilbyde sund og varierende kost til børnene i den tid, de er i dagplejen – tilpasset den enkelte børnegruppe.
  • Du er forpligtet på at have/tage et gyldigt 12 timers førstehjælpskursus.

Løn og arbejdstid
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst FOA.

Inden evt. ansættelse skal dit hjem godkendes. Godkendelse af hjem er den 12.06.24 om eftermiddagen og evt. samtale er den 14.06.24 om eftermiddagen.

Ansøgningsfristen er d. 07.06.24.

For yderligere information se vores hjemmeside

Her kan du ydermere se, hvem der kan blive dine fremtidige kollegaer.

Vesthimmerlands Kommune indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, der ønskes ansat. Der vil samtidig blive indhentet børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år og andre personer over 15 år, der er bosiddende i dagplejehjemmet.

For yderligere oplysninger om jobbet kan du kontakte dagplejepædagog Jette Ronge Risgaard på 29688040, eller dagplejekontoret på 99667240.

Ansøgningsfrist: 7. juni 2024

Tiltrædelse: 1. august 2024

Arbejdssted: Aagade 25 D 9620 Aalestrup

Kontaktperson:Jette Ronge Risgård
Telefon: 99667000
Mobil: 2126 2437
jrr@vesthimmerland.dk

SØG STILLINGEN

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler