Henrik Sloth (V) ny mand i Udvalget for Teknik og Miljø
Per Kragelund (V) anmodede på byrådsmødet den 30. november 2023 om udtræden af Udvalget for Teknik og Miljø.
Anmodningen blev imødekommet af Byrådet, og der skete udpegning af nyt medlem til Udvalget for Teknik og Miljø. Her blev Henrik Sloth (V) valgt.
Indstilling
Borgmesteren indstiller til Byrådet:
- At Per Kragelunds (V) anmodning om udtræden af Udvalget for Teknik og Miljø imødekommes.
- At Henrik Sloth (V) vælges til Udvalget for Teknik og Miljø.
Sagsfremstilling
Jævnfør styrelseslovens § 17, stk. 3, er udgangspunktet, at valg til udvalgene har virkning for funktionsperioden (valgperioden).
Byrådet kan dog godkende udtræden af et udvalg, hvis det skønnes, at der er en rimelig grund hertil. Administrationen vurderer, at anmodningen er rimeligt begrundet, da baggrunden for anmodningen er ændringer i ledelsen af byrådsgruppen for Venstre.
Det fremgår af styrelseslovens § 28, stk. 1, at den ledigblevne plads besættes af samme gruppe (C-D-O-V), som blev anmeldt ved valg af medlemmer til Økonomiudvalg og de stående udvalg ved det konstituerende møde 9. december 2021.
Valggruppen indstiller Henrik Sloth (V) som medlem af Udvalget for Teknik og Miljø.
Beslutning
Godkendt.