ForsideVesthimmerlandOpfølgning investeringscase sygedagpenge i Vesthimmerland

Opfølgning investeringscase sygedagpenge i Vesthimmerland

Opfølgning investeringscase sygedagpenge i Vesthimmerland

På mødet den 31. maj 2023 besluttede Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune at investere i indsatsen på sygedagpenge “Ny styrket indsats”, som en del af den samlede aktiveringsstrategi.

I den forbindelse ønskede Beskæftigelsesudvalget løbende opfølgning på investeringscasen. Beskæftigelsesudvalget får en orientering på udvalgsmøde den 14. maj 2024.

Sagen fremsendes til orientering.

Baggrund: Målet med investeringscasen – “Ny styrket indsats” på sygedagpengeområdet – er at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager. Dette skal ske ved tilførsel af personaleressourcer i form af tre fuldtidsstillinger med henblik på, at reducere sagsstammen hos den enkelte medarbejder samt varigheden af sagerne.
Yderligere ændres organiseringen således, at alle medarbejdere i Sygedagpengeafdelingen arbejder med sagerne fra start til slut.

Investeringscasen strækker sig over tre år – fra den 1. august 2023 til den 31. juli 2026.
Administrationen har udarbejdet en opfølgning pr. 31. marts 2024. Opfølgningen indeholder kun de faktiske data for investeringscasen, og kan derfor ikke umiddelbart sammenholdes med udviklingen på sygedagpengeområdet som helhed.

Forventet konsekvens: I den samlede periode forventes antallet af sygedagpengesager, der er over 53 uger, at blive reduceret med 135 sager.

Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.

Økonomi: Investeringscasen på sygedagpengeområdet tager udgangspunkt i antal afsluttede sager over 53 uger i 2024 sammenlignet med antal afsluttede sager over 53 uger i 2019. Nettoafgangen (forskellen mellem 2024-tal og 2019-tal) beregnes som en besparelse på sygedagpengeområdet.

Antal afsluttede sager beregnes i investeringscasen som helårspersoner. I henhold til data fra Jobindsats er der pr. 31. marts 2024 blevet afsluttet i alt 40 sygedagpengesager over 53 uger, hvor der pr. 31. marts 2019 blev afsluttet 15 sager over 53 uger. Dette betyder, at der pr. 31. marts 2024 netto er afsluttet 25 sager over 53 uger, hvoraf 15 er overgået til andre målgrupper, herunder 53% til fleksjob, 13% til jobafklaringsforløb og 33 % til førtidspension.

Status økonomi pr. 31. marts 2024

Ovennævnte viser, at der pr. 31. marts 2024 er et mindreforbrug på 921.789 kr.

Lønudgiften til de tre medarbejdere er indregnet for hele perioden, ligeledes som udgifterne til anden forsørgelse er indregnet for hele perioden.

Procesplan: Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i: Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling: Administrationen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler