ForsideVesthimmerlandAggersborgs velkomstpavillon: Vesthimmerlands Museum søger fondsmidler hos AP Møller Fonden

Aggersborgs velkomstpavillon: Vesthimmerlands Museum søger fondsmidler hos AP Møller Fonden

Aggersborgs velkomstpavillon: Vesthimmerlands Museum søger fondsmidler hos AP Møller Fonden

Vesthimmerlands Museum fremsender til orientering bilag til ansøgning til A. P. Møller Fonden hvor der søges om eksterne fondsmidler til delprojekt 2 for midlertidig etablering af velkomstpavillon ved Aggersborg. Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune behandler Orienteringen – Velkomst- og informationscenter ved Aggersborg på møde den 13. maj 2024.

Baggrund

Vesthimmerlands Museum præsenterede på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 8. april 2024 forslag til midlertidig løsning for velkomst- og informationscenter ved Aggersborg. Projektet blev fremlagt i to delprojekter jævnfør nedenfor.

  • Delprojekt 1: En nyskabende bygning i form af en pavillon på 28 m2 med massive rå egestammer og store glaspartier, der opføres på det nuværende fliseområde. Pavillonen vil skabe en let fornemmelse af at være ude i landskabet, mens man er inden døre. Pavillonen rummer informationsformidling og billettering til publikumsaktiviteter. Med direkte forbindelse til den nuværende p-plads vil pavillon og velkomstområdet fremtræde som et naturligt udgangspunkt for besøget på Aggersborg. Pavillonens gennemsigtighed og materialevalg vil understøtte de centrale fortællinger på stedet om landskab og kulturarv.
  • Delprojekt 2: Terrasse, reparationer på og i nuværende udstillingshus, fornyelse af trapper, ramper og informationsplatform samt nyetablering af siddepladser på borganlægget.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, på mødet den 8. april 2024, at der arbejdes videre med begge delprojekter, hvor af delprojekt 1 finansieres dels af områdefornyelsesmidler og dels af restmidler til genhusning af museet på Østermarken og nedrivning af gl. skimmelbefængt administrationsbygning.

For så vidt angår delprojekt 2 skal Vesthimmerlands Kommune godkende den samlede renoveringsplan forinden udførelse, såfremt der opnås fondsstøtte.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede desuden, at forvaltningen hurtigst muligt skal igangsætte en proces, hvor der tilvejebringes et forslag til et permanent besøgs- og informationscenter på Aggersborg.

Forventet konsekvens
Jævnfør delprojekt 2 har Vesthimmerlands Museum fremsendt ansøgning til A. P. Møller Fonden på 1.920.875 kr. Bilag til ansøgning er vedlagt som bilag.

De to delprojekter udgør det samlede projekt for midlertidig velkomstpavillon og klargøring/istandsættelse af nuværende velfærdsbygning og borganlægget ved Aggersborg.

Forvaltningen bemærker, at der forventes svar på Museets ansøgning til A. P. Møller Fonden inden sommerferien. Herefter fremsendes en samlet renoveringsplan for delprojekt 2 til endelig politisk godkendelse.

Forvaltningen bemærker yderligere, at der i forhold til det videre samarbejde mellem Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Kommune er aftalt, at styregruppen for en midlertidig løsning ved Aggersborg består af:

  • Kultur- og Fritidschef Anne Marie Holm, Økonomisk og politisk ansvarlig, formand
  • Publikums- og formidlingschef ved Vesthimmerlands Museum Louise Villadsen
  • Udviklingschef ved Vesthimmerlands Museum Maria Clement Hagstrup
  • Projektleder ved Vesthimmerlands Kommunes Ejendomscenter Hans Henrik Mosbæk Hansen

Ejendomscentret har den kommende byggestyring i og med der er tale om et kommunalt byggeprojekt – Louise, Maria og Hans Henrik udgør i praksis byggegruppen og har den daglige sparring. Der skal således tages højde for fondsmoms på 17,5 % af eventuelle bevilligede eksterne midler til museet.

Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.

Økonomi: Finansiering af delprojekt 1 sker via områdefornyelsesmidler (0,8-1 mio. kr.) og dels af restbeløb fra midler til genhusning på 1.500.000 kr., jævnfør budgetaftale 2024.

Finansiering af delprojekt 2 er ansøgt hos A. P. Møller Fonden.

Procesplan: Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling: Administrationen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Bilag
Ansøgning – A.P. Møller fonden vedr. Aggersborg
Budget – A.P Møller fonden vedr. Aggersborg

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler