ForsideVesthimmerlandByrådets godkendelse krævet: Aars Boligforening vil sælge ejendom på præstegårdsvej i Aars

Byrådets godkendelse krævet: Aars Boligforening vil sælge ejendom på præstegårdsvej i Aars

Byrådets godkendelse krævet: Aars Boligforening vil sælge ejendom på præstegårdsvej i Aars

Aars Boligforening anmodning om salg af Præstegårdsvej 17 9600 Aars, behandles på møde i økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune den 17. april 2024.

Aars Boligforening har anmodet om Byrådets godkendelse til at udbyde ejendommen Præstegårdsvej 17, 9600 Aars til salg. 

Baggrund
Aars Boligforening har tidligere besluttet, at man ønsker at frasælge de parcelhuse boligforeningen ejer i takt med at disse bliver ledige, idet de er dyre at administrere, og samtidig er det svært at skabe en effektiv drift på parcelhuse.

Aars Boligforening har nu modtaget en opsigelse fra lejeren af Præstegårdsvej 17, 9600 Aars, og derfor anmoder Boligforeningen nu om godkendelse til at udbyde ejenedommen til salg.

Aars Boligforenings bestyrelse og repræsentantskab har godkendt at ejendommen sælges jævnfør vedlagte beslutningsreferat.

Der foreligger endnu ingen købstilbud, og Boligforeningen anmoder alene om, at ejendommen udbydes til salg.

I henhold til Lov om almene boliger § 27, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor Boligforeningen er hjemmehørende føre tilsyn med driften af boligforeningen, herunder afhændelse af ejendomme. Det betyder at Byrådet skal godkende, at Aars Boligforening udbyder ejendommen til salg. Det endelig salg kræver tillige Byrådets godkendelse i forhold til købesummen, samt handlens vilkår.

Der skal tillige ske godkendelse af salget i Boligministeriet. Praksis viser at der tidligere er sket godkendelse af salg af parcelhuse.

Administrationen gør opmærksom på, at der foreligger et tilsagn fra Aars Boligforening omkring fremførsel af rør på ejendommen i forbindelse med et eventuelt projekt omkring fritlægning af åen. Der er ikke lavet nogen skriftlig aftale herom eller tinglyst servitut herom. Dette tilsagn vedståes af Aars Boligforening og der skal derfor sikres skriftlighed herom forinden salget.

Lovgrundlag: Lov om almene Boliger, samt tilhørende bekendtgørelse om drift af almene boliger.

Økonomi: Udgiftsneutral.

Sagen afgøres i Byrådet via Økonomiudvalget.

Indstilling: Administrationen indstiller

  • at det godkendes at Aars Boligforening udbyder Præstegårdsvej 17, 9600 Aars til salg
  • at der lyses servitut på ejendommen vedrørende rørføring i forbindelse med en eventuel fritlægning af åen.
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler