ForsideJobVesthimmerlands Kommune søger: Guitarlærer til Kulturskolen Vestimmerland

Vesthimmerlands Kommune søger: Guitarlærer til Kulturskolen Vestimmerland

Vesthimmerlands Kommune søger: Guitarlærer til Kulturskolen Vestimmerland

JOBANNONCE: Guitarlærer til Kulturskolen Vesthimmerland. I stillingen indgår også opgaver som musiker.

Stillingsbeskrivelse

Kulturskolen Vesthimmerland søger en guitarlærer med rytmisk profil. I stillingen indgår også opgaver som musiker.

Dato for start 1/8 2024

Stillingen udgør 2/5 med gode muligheder for at stige i ansættelse.

Stillings profil

Vi forventer, at du har en relevant kunstnerisk, musikalsk uddannelse, og at du også værdsætter brede pædagogiske opgaver.
Målgruppen er især børn og unge, men voksne kan også melde sig til undervisning. Du skal kunne møde den enkelte elev helt fra begynderstadiet og udvikle dem videre frem.
Som underviser i Kulturskolen Vesthimmerland er du selv med til at bestemme, hvordan tilbuddet skal udvikles og formidles. Vi prioriterer, at både elever og undervisere oplever kvalitet i rammen omkring undervisningen.

Du skal også indgå i lærerbandet, der øver fast ugentligt og har opgaver i forbindelse med vores koncerter. Lærerbandet har også egne projekter som de selv udvikler. Eksempelvis har de spillet børnehavekoncerter, koncerter på plejehjem for dementer borgere og Beatles koncerter på Kommunens Biblioteker.
Det vil være en fordel, at du også kan undervise i andre instrumenter på begynderniveau.
Ligeledes forventes der, at du har kompetencer indenfor sammenspil og sangskrivning.

Fælles værdisæt for undervisere ved kulturskolen Vesthimmerland

I Kulturskolen Vesthimmerland italesætter vi os selv, både som undervisere og som musikere/kunstnere. Vi er hele tiden på udkig efter nye måder at formidle på og række ud til samarbejdspartnere.
Vi har ikke en bestemt pædagogisk linje, men prioriterer vidensdeling, nysgerrighed og fælles meningsskabelse.
Vi har en god og tæt relation til eleverne og tager stilling til alt vedrørende planlægning og dialog.
Kollegialt sætter vi pris på en åben, respektfuld og faglig dialog. Vi prioriterer ressourcer til samarbejde og etablerer teams i forhold til opgaverne.
Vi forventer noget af hinanden og samarbejder om udvikling af metoder og projekter.

Kulturskolens Profil

Kulturskolens formulerede kerneværdi hedder “Vi fremmer elevens kreative og musiske indtryk og udtryk”. Når vi udtrykker os, er vi afsendere, og når vi får indtryk, er vi modtagere. I Kulturskolen Vesthimmerland har begge lige stor værdi.
Kulturskolen Vesthimmerland har en målsætning om at være en spændende, meningsfuld arbejdsplads med plads til den enkeltes udtryk og fokus på fællesskaber.
Kulturskolen Vesthimmerland er en decentral skole.
Vi har ca. 500 elever og ca. 20 undervisere.

Stillingen vil være en fastansættelse på deltid, som er omfattet af overenskomst for musikskolelærere mellem KL og FMM (fællesudvalget for Musikundervisere indenfor Musikskoleområdet)
Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsessamtale afholdes 23/5 i tidsrummet 10 – 13.
Torvegade 15, 9670 Løgstør

Ansøgningsfrist: 16. maj 2024

Tiltrædelse: 1. august 2024

Arbejdssted: Torvegade 15 9670 Løgstør

Kontaktperson: Kristian Dalgaard Nielsen
Telefon: 99667000
Mobil: 2932 1909
krdn@vesthimmerland.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler