56-årig mand stoppet på Thoruphedegårdsvej
Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller, at politiet i går søndag kl. 00.35 standsede en bilist på Thoruphedegårdsvej i Astrup i 9510 Arden.
Der var tale om en rutinemæssig kontrol, og bilisten fik lov til at “prøve” at puste i alkometeret.
Alkometeret viste en positiv reaktion på alkohol hos føreren, en 56-årig mand fra Arden-området. Han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøve, for at fastslå det præcise alkoholniveau i hans blod til brug i den videre sag.