ForsideRebildBeskæftigelsesudvalget i Rebild fastsætter ambitiøse måltal for uddannelser i 2025

Beskæftigelsesudvalget i Rebild fastsætter ambitiøse måltal for uddannelser i 2025

Beskæftigelsesudvalget i Rebild fastsætter ambitiøse måltal for uddannelser i 2025

Beskæftigelsesudvalget i Rebild Kommune behandler på deres udvalgsmøde den 9. april 2024 en beslutningssag: Måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne 2024

Beskæftigelsesudvalget orienteres om søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.-klasseelever i 2024. Med udgangspunkt i de opgjorte søgetal for 2024 skal udvalget fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2025. Uddannelsesmålene skal endeligt godkendes i Byrådet og vil være en del af ”Kvalitetsrapporten for vejledningsindsatsen under KUI”. Kvalitetsrapporten vil blive behandlet på udvalgsmøde den 14. maj 2024, hvorefter sagen videresendes til beslutning i Byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter følgende mål for 2025
– søgning til erhvervsuddannelserne: 30%

– søgning til gymnasieuddannelserne: 66%

Sagsfremstilling

Målsætningen i Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.” Den politiske ambition var, at mindst 25% skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen i 2025 skal være min. 30 %. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen skal hvert år opgøre søgeresultaterne og sætte måltal for søgning til både erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige uddannelser i det kommende år.

I år har 29,3% i Rebild Kommune søgt ind på en erhvervsuddannelse, og målet på 29 % er dermed opnået. Det er dermed også realistisk at kunne nå det endelige mål på 30% i 2025. Til sammenligning kan det nævnes, at det på landsplan kun er 19,9% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2024.

Målet i 2024 var, at 68% af de unge i Rebild Kommune skulle søge gymnasieuddannelserne. Tallene viser at målsætningen for 2024 ikke er nået, da kun 66,4% har søgt gymnasieuddannelserne i 2024. Til sammenligning kan nævnes at 72,9% af de unge på landsplan har søgt en gymnasieuddannelse.

Lidt flere unge end forventet i Rebild Kommune har søgt FGU og øvrige. Målet var, at 3%, men 4,2 % har søgt i 2024. Til sammenligning er landsgennemsnittet 7,3% for søgningen til FGU og øvrige.

REBILD20202021202220232024
Erhvervsuddannelse25,432,82624,129,3
Gymnasieuddannelserne70,962,370,771,866,4
FGU og Øvrige4,74,93,33,64,2

Forvaltningen foreslår, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne, direkte fra grundskolen, i 2025 sættes til 30 % og dermed følger målet i erhvervsuddannelsesreformen. Målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, foreslås at sættes til 66% i 2025. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under FGU og øvrige, ikke overstiger 4%.

Det betyder at det samlede mål er, at 96% af de unge, direkte fra grundskolen, skal søge ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse i 2025.

Indsatser og initiativer vil, sammen med måltallet for søgningen til erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige, indgå i den samlede Kvalitetsrapport for uddannelsesvejledning under KUI, som vil blive behandlet på møde i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2024 og endeligt besluttet af Byrådet den 30. maj 2024 efter indstilling fra Beskæftigelsesudvalget.

Økonomi: Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler