Vesthimmerlands Kommune søger: IT support-elev
JOBANNONCE: IT afdelingen i Vesthimmerlands Kommune søger hermed en IT support-elev pr 1. juli 2024
Stillingsbeskrivelse
IT afdelingen i Vesthimmerlands Kommune søger hermed en IT support-elev pr 1. juli 2024. Som elev i IT afdelingen vil du få kontakt med mange medarbejdere i organisationen, både på mail, telefonisk samt personlige henvendelser. Hovedopgaverne vil være i vores support, men du vil også få opgaver i den resterende IT afdeling, så du derved kommer omkring alle da faglige områder som uddannelsen indeholder.
Din profil
Det er vigtigt for os at have høj kvalitet i opgaveløsningen samtidig med, at vi også vægter et højt serviceniveau. Du har lyst til og tager ansvar for at lære, og du vil bidrage til at løse afdelingens opgaver – både selvstændigt og sammen med dine kollegaer. Du har lyst og evne til at rådgive og kommunikere med brugerne. Derfor lægger vi vægt på, at du:
- Har bestået grundforløb
- Du har let ved at sætte dig ind i nyt udstyr og nye systemer
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
- Er god til at kommunikere og formidle – både i skrift og tale
- Er struktureret med dokumentation
- Er fleksibel og har en positiv tilgang til tilværelsen
Afdelingen
IT-afdelingen beskæftiger i alt 14 medarbejdere, og vores fysiske arbejdssted er på Rådhuset i Aars. Vi er en del af Administration og IT, der bl.a. omfatter udbuds- og digitaliseringsområdet. Vi lægger vægt på, at vi har et godt tværfagligt samarbejde, ligesom trivsel – både fagligt og socialt – har høj prioritet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med plads til en god balance mellem arbejds- og familieliv.
Vi tilbyder
- Udfordrende og varierende arbejdsopgaver
- En rummelig arbejdsplads med frihed under ansvar
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Gode kolleger med en fri omgangstone og et godt humør
- Fleksible arbejdstider, sundhedsordning og velfungerende personaleforening
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i NY LØN og efter forhandling med den faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 18, 2024.
Ansøgningsfrist: 24. april 2024
Tiltrædelse: 1. juli 2024
Arbejdssted: Vestre Boulevard 7 9600 Aars
Kontaktperson:Jesper Lindholt Birch
Telefon: 99667000
Mobil: 2968 8018
jlb@vesthimmerland.dk