Aktuel advarsel fra Nordjyllands Politi – Tricktyve lige nu i Hadsund
Nordjyllands Politi har i dag udsendt en vigtig advarsel via både Facebook og det sociale medie X. Anledningen er flere anmeldelser om tricktyveri, der har fundet sted i Brønderslev og nu også i Hadsund.
I disse tilfælde banker tyvene på døren og udgiver sig for at være fra eksempelvis banken eller kommunen. De beder folk om at udlevere deres betalingskort og tilhørende koder under forskellige påskud.
Selvom sagerne stadig er nye og politiet arbejder på at få klarhed over dem, er én ting sikker: Udlevér IKKE noget!
Det er afgørende at huske på ikke at stole på fremmede, der pludselig henvender sig og beder om oplysninger om dine betalingsmidler, uanset hvad deres påståede begrundelse måtte være.
Nordjyllands Politi opfordrer samtidig til at advare familie og venner i området om denne type kriminalitet og opfordrer folk til aktivt at dele dette budskab. Ved at sprede advarslen hjælper man med at forhindre kriminalitet, hvor tillidsfulde mennesker desværre bliver snydt og mister deres penge.
-Tak for din opmærksomhed og for at hjælpe med at skabe større bevidsthed omkring denne type kriminalitet, lyder det slutteligt fra Nordjyllands Politi.