ForsideHimmerlandHvem gider gå i cirkus?

Hvem gider gå i cirkus?

Hvem gider gå i cirkus?

Børn og bedsteforældre, mødre og fædre, tanter og onkler et par fætre og fastre. Blandt andre.

Cirkus har eksisteret længere tid, end nogen af os kan huske. Og cirkus er sommer, gøgl og glæde, men det er også en klassisk kunstart, som starter der, hvor artisterne får det hele til at se legende let ud. Det er det bare ikke…

Cirkus er et håndværk og en kærlighedserklæring til traditioner, legelyst og flid, for sandheden er, at man skal være oppe på dupperne, hvis man vil lave godt cirkus. I Cirkus Mascot gør alle sig umage, og selv om du kender konceptet – du ved jo godt, hvad det går ud på – så er alting stadig en lille smule nyt, for både grise og geder har deres eget liv, ligesom pudlerne og ponyerne, og det er i samspillet med Marianne Deleuran, som i august 2023 modtog æresprisen ’Den Danske Cirkuspris’, at cirkus bliver noget særligt. Det er alt det, som både mennesker og dyr har øvet sig på i timevis, der gør oplevelsen unik, men det allerfineste er til syvende og sidst alt det, der uventet opstår i øjeblikket.

Foto: Cirkus Mascot 2024 | OPPE PÅ DUPPERNE
Foto: Cirkus Mascot 2024 | OPPE PÅ DUPPERNE

Det er manegens magi, og det er den, der sidste år fik mere end 36.000 mennesker til at gå i Cirkus Mascot. Det er noget, man gør sammen.
Det er det, man er sammen om i cirkus – og den slags findes ikke online. Det findes kun der, hvor vi er til stede med hinanden, og det er derfor, Cirkus Mascot er ’OPPE PÅ DUPPERNE’ i år.

Familien Deleuran, som driver Cirkus Mascot på 30. år, laver cirkus i børnehøjde, og det betyder, at der er plads til at opleve sammen. Der er masser af spænding, men der er ikke noget at være bange for. Der er lys og sød musik, men alle kan høre, hvad de selv tænker – og der er god tid til at nyde artisterne, men også selskabet du befinder dig i. Det er den balance, de mestrer særligt fint i Cirkus Mascot.

Sprechstallmeister Daniel Deleuran har 10-års jubilæum som cirkusdirektør i 2024, og han glæder sig, siger han, til at komme på landevejen igen. Sådan er det, når man har cirkusblod i årene.

Cirkus Mascot har forestillinger indenfor i 161 idræts- og kulturcentre i hele Jylland og på Fyn. Forestillingerne varer ca. 90 minutter + pause, og der er ingen grund til at liste eller tysse på noget. Der er masser af plads til alle – også aldre.

Foto: Cirkus Mascot 2024 | OPPE PÅ DUPPERNE
Foto: Cirkus Mascot 2024 | OPPE PÅ DUPPERNE

Cirkus Mascot er et familiecirkus, og af samme grund er forestillingerne rykket indenfor, så der er de bedste betingelser for at ”krudte af” før forestillingen og igen i pausen, løbe og lege, sidde godt hvis man er i bedsteforældregenerationen og nyde hinanden på tværs af generationer.

Sådan ser tourplanen ud i Himmerland:
23. april Hadsund & 24. april Mariager
16. april Terndrup & 17. april Skørping & 18. april Støvring & 19. april Ranum & 20. april Aars & 22. april Aalestrup

Relaterede artikler

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler