ForsideVesthimmerlandVesthimmerlands Kommune søger: Projektleder og koordinerende projektleder til lavbundsprojekter

Vesthimmerlands Kommune søger: Projektleder og koordinerende projektleder til lavbundsprojekter

Vesthimmerlands Kommune søger: Projektleder og koordinerende projektleder til lavbundsprojekter

JOBANNONCE: I Vesthimmerlands Kommune skal der rykkes på den grønne omstilling og klimaindsatsen – det betyder, at vi skal have ansat to nye kolleger til at arbejde med udtagning af lavbundsjord i kommunen – kunne det være dig?

Stillingsbeskrivelse

Som en udløber af kommunens DK2020-plan, har vi i Teknik- og Miljøforvaltningen skruet op for udtagningsindsatsen for at komme i mål med ambitionerne om nedbringelse af CO2-udledningen.

Helt konkret udvider vi Vand- og Naturafdelingen med to permanente nye projektleder-stillinger, der sammen med tre nuværende projektmedarbejdere kommer til at udgøre vores nye projektteam.

Projektteamet arbejder med eksternt finansierede projekter – dvs. lavbundsprojekter, vådområdeprojekter og LIFE-projekter.

Udover at blive en del af projektteamet, vil du også blive tilknyttet enten vores naturteam eller vandløbsteam, afhængigt af din baggrund og interesse.

Vesthimmerland er hjemsted for flere store fine vandløb med tilhørende store lavbundsarealer, herunder bl.a. Trend Å, hvor vi netop har fået tilsagn til forundersøgelser til 3-4 lavbundsprojekter.

Om stillingerne

Vi søger to projektledere, hvoraf den ene vil være i rollen som koordinerende projektleder for hele projektgruppen. Som projektleder har du ansvar for at søge projektmidler hjem fra nationale- og EU-støttede tilskudsordninger, samt sikre gennemførelse af forundersøgelser, projektrealisering og have hånd i hanke med projektøkonomien.

Den koordinerende projektleder får ydermere ansvaret for at have overblikket over hele projektteamets opgaveportefølje, og have et løbende fokus på at alle projektledere leverer mandetimer til projekterne, så økonomien i projekterne holder. Vi forestiller os, at koordineringen skal fylde ca. 10-15 % af den samlede arbejdstid.

Din profil

Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved flere af nedenstående punkter:

  • brænder for arbejdet med natur, miljø og klima
  • har en solid erfaring med projektledelse indenfor naturgenopretningsprojekter– gerne fra kommune eller rådgiver
  • har erfaring med styring af rådgivere og entreprenører og udbud af rådgivningsydelser og anlægsarbejder
  • har viden indenfor vandmiljø, habitatnatur, landbrugsmæssige forhold og naturgenopretning
  • har en relevant uddannelse indenfor det naturfaglige område (fx biolog, miljøtekniker, jordbrugsteknolog eller lignende)
  • har et generelt godt kendskab til GIS
  • du er en holdspiller, og er ikke bange for at tage initiativet og samtidig kunne arbejde selvstændigt
  • kan håndtere tilspidsede situationer med åbenhed, overblik og godt humør
  • har en god borgerkontakt og formuleringsevner
  • tør bringe din faglighed i spil og se sagerne fra flere perspektiver og derved bidrage til at finde løsninger, der tilgodeser de fleste interesser
  • har lyst til, og kan lide at være i kontakt med mange forskellige lodsejere, borgere og eksterne parter
  • kan bidrage til et godt kollegialt og humørfyldt fællesskab
  • er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation

Vi tilbyder:

En afvekslende og interessant hverdag sammen med engagerede kolleger. Vi deler viden og holder os fagligt opdaterede gennem efteruddannelse og ERFA-netværk. Vi har en humoristisk og uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø, hvor sparring og trivsel er i fokus. Vi har sundhedsordning, kantineordning og en aktiv personaleforening.

Projektteamet er en del af Natur- og Miljøafdelingen med i alt 39 medarbejdere, og vi har til huse i Farsø.

Yderligere oplysninger / Det praktiske:

  • Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 (eller snarest derefter)
  • Ansøgningsfristen er den 1. april 2024
  • Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i starten af uge 15
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny Løn
  • Stillingen er på 37 timer/uge med flekstid
  • Arbejdsstedet er administrationsbygningen i Farsø
  • Det er en forudsætning at du har kørekort til almindelig bil

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Ansøgningsfrist: 1. april 2024
Tiltrædelse: 1. juni 2024
Arbejdssted: Frederik IX´s Plads 1 9640 Farsø

Kontaktperson:Karen Clausager
Telefon: 99667000
Mobil: 20475588
kacl@vesthimmerland.dk

Christian Olesen
Telefon: 99667000
Mobil: 24754412
cho@vesthimmerland.dk

Søg jobbet på dette link

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler